ADD-direktør: Vi skal være bedre til at oplyse atleterne

De fleste atleter og trænere mener, at de har et ansvar for at anmelde dopingmistanker, men kun lidt under halvdelen ved, at de kan gøre det anonymt til Det Internationale Antidopingagentur (Wada).

Det viser en undersøgelse udført af Leeds Beckett University for Wada, hvor mere end 400 britiske og amerikanske eliteatleter og trænere fra 54 forskellige sportsgrene har medvirket.

Her svarer næsten en fjerdedel ligeledes, at de er bange for at blive stemplet som en sladrehank, hvis deres anmeldelse af en kollega skulle komme frem.

Resultaterne overrasker ikke Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark (ADD), der mener, at undersøgelsen lægger op til selvransagelse i antidopingverdenen.

– Vi skal være bedre til at oplyse om vores måde at arbejde på, og de muligheder atleterne har for at anmelde deres mistanker til os, siger han.

– Undersøgelsen er med til at understrege, at vi stadig skal arbejde rigtig meget med kulturen i sportsverdenen og forståelsen for, hvad det her handler om, og hvad det betyder at komme med oplysninger til os. At det ikke er lig med at være en stikker.

I den britiske undersøgelse svarer under halvdelen af de adspurgte atleter og trænere, at de føler, at de af deres respektive sportsgrene bliver opfordret til at træde frem med dopingmistanker.

Tal, som Michael Ask tror vil være højere, hvis der blev lavet en lignende undersøgelse i Danmark.

– Jeg tror ikke, der er de store kulturelle forskelle mellem Danmark, Storbriannien og USA, men vi er et lille land, så vi er tættere på atleterne, end man måske er i Storbritannien eller USA.

– Vi kender dem bedre og taler jævnligt med de topatleter, vi tester meget, hvor vi fortæller om og opfordrer til at bruge de muligheder, der er for at indberette mistanker, siger ADD-direktøren.

I Danmark har man siden 2016 kunnet indberette en eventuel mistanke gennem whistleblower-platformen “Stop Doping”, som ADD står bag. Herigennem kom der i 2017 og 2018 tilsammen 146 brugbare henvendelser.

– Det bliver stille og roligt bedre og bedre, forstået på den måde at der kommer flere henvendelser, efterhånden som kendskabet udbredes, og atleterne finder ud af, at det altså ikke gør ondt at komme til os.

– Det er vores fornemmelse, at det går den rigtige vej, men vi kan også se, at henvendelserne kommer meget i bølger. Når der er en dopingsag fremme i medierne, så stiger antallet af henvendelser, så det er noget, der skal arbejdes med, siger Michael Ask om erfaringer med den danske whistleblower-ordning.

Han påpeger, at mange af henvendelserne omhandler dopingmistanker inden for motion og fitness og altså ikke nødvendigvis eliteidræt.

/ritzau/