Bekræftet: Uefa udskyder kvinde-EM og U21-EM til 2022

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) udskyder både kvindernes EM og mændenes U21-EM fra 2021 til 2022.

Det bekræfter Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside efter tirsdagens videomøde mellem Uefa og cheferne fra alle 55 nationale fodboldforbund i Europa.

Udskydelsen sker som følge af, at den nuværende coronakrise har tvunget Uefa til at udskyde sommerens EM-slutrunde til sommeren 2021, hvor den kommer til at kollidere med både mændenes U21-EM og kvindernes EM-slutrunde.

Den kollision er nu aflyst med flytningen af to sidstnævnte slutrunder til 2022.

Derudover står det også klart, at alle landskampe, som var planlagt til at skulle afvikles i juni, er udsat på ubestemt tid.

/ritzau/