Medie: Kobe Bryant død i helikopterstyrt

Den 41-årige tidligere basketballspiller er død efter et helikopterstyrt, skriver underholdningsmediet TMZ.

Den amerikanske basketballegende Kobe Bryant er død efter et helikopterstyrt.

Det oplyser underholdningsmediet TMZ, som skriver, at Kobe Bryant omkom i forbindelse med helikopterstyrt i Calabasas, som ligger lige uden for Los Angeles.

Ifølge TMZ var der mindst tre yderligere personer om bord på den private helikopter, da den styrtede mod jorden.

Ifølge TMZ efterlader Kobe Bryant sig konen Vanessa samt fire døtre.

/ritzau/