Som den sidste spiller kom Mikkel

Som den sidste spiller kom Mikkel Hansen slukøret ud af omklædningsrummet i Malmö Arena.

– Det gør først og fremmest ondt på mig at skuffe alle de andre på mit hold, min træner, alle dem der arbejder for holdet, og alle dem der tonser rundt og sørger for, at vi har det godt og kan koncentrere os om at spille kampene.

– Jeg er ærgerlig over, at der kommer så mange danskere herover og giver os sådan en god opbakning, og at vi så ikke kan leve op til det og spille på et højere niveau, siger Hansen.