Hvordan finder du strikkeopskrifter og garnet til de mindste?

Der er intet bedre end at strikke tøj og accessories til sig selv, men ikke mindst til andre. Det gælder især når man får strikket et virkelig sødt stykke tøj til den lille nyfødte niece eller det  nyfødte barnebarn. Man skal dog huske at strikke det af GOTS certificeret garn, så man mindsker mængden af kemikalier som findes i garnet.

Forskellige typer af strikkeopskrifter

Strikkeopskrifter kommer i forskellige sværhedsgrader, og hvis du er helt nybegynder, så kan det være svært at finde den rigtige at gå i gang med. Hvis du leder efter din første strikkeopskrift, som du vil lave til fx dit eget barn eller barnebarn, så det er fx et babytæppe strikkeopskrift et rigtig godt sted at starte.

Hvis du gerne vil være hurtig færdig, så vil det være en fordel fx at strikke pandebånd, da du hurtigt kan lave et par stykker i forskellige farver. De kommer i mange forskellige design og farver, så du har rig mulighed for at finde det du syntes er sødest.

Hvis du har mere erfaring, og du ikke er bange for at strikke ærmer og ben, så kan du også prøve at strikke en trøje eller en køredragt. Køredragten er især spændende, da de tit er rigtig søde, men også udfordrende at lave, da de kan have en hætte og fold op ben.

Vælg det rigtige garn

De fleste hjemmesider har en del af siden målrettet mod babygarn som er særligt egnet til barnehud. Det er garn som ikke kradser for meget, og som er blevet produceret med en minimal mængde kemikalier. Så er du sikker på ikke at øge dit barns chancer for fx astma eller udslæt på grund af kradsende uld eller restprodukter fra indfarvningen af garnet.

Hvis du leder efter inspiration til din næste strikkeopskrift, så er der gode muligheder for at finde opskrifter på Pinterest og Instagram. På Pinterest kan du søge efter ‘strikkeopskrifter til børn’ eller ‘strikkeopskrifter’, og finde en række spændende resultater.

Hvis du leder efter dem på Instagram, så skal bruge søge efter bestemte hashtags. Det kan være fx #strikkeopsrkift og #knitstagram. Når du først har fundet en relevant post, så kan du prøve at se hvilke hashtag de bruger. Så har du materiale til at lede de næste mange timer.

Når du har valgt både opskrift og garn, så er du helt klar på at starte dit næste kreative projekt.