Hvor Bornholms Regionskommune for kun tre år siden svævede otte pladser over den absolutte bund, som nummer 89 af 96 undersøgte kommuner, så er kommunen i år rykket yderligere op i midterfeltet og ligger nu som nummer 55 af i alt 93 undersøgte kommuner.
Det glæder Dansk Industris lokalformand for Bornholm, Kenn Kjellberg, som ejer og driver virksomheden Victor Vask A/S i Rønne.
– Det er enormt positivt, at Bornholm nu for tredje år i træk har forbedret erhvervsvenligheden. Regionskommunen er blevet en bedre medspiller for øens virksomheder, og det kommer hele det bornholmske samfund til gode, siger han i en kommentar til undersøgelsens resultat.
I erhvervsklimaundersøgelsen bliver DI’s lokale medlemmer spurgt om deres holdning til ni forskellige kategorier, og medlemmernes svar vægtes med 50 procent i det samlede resultat for hver kategori. De øvrige 50 procent, som bidrager til resultatet i hver kategori, er en række statistiske indikatorer, som DI’s analytikere har udvalgt som repræsentative for hver kategori.
Stor ros til udbudsproces og dialog
Den kategori, hvor Bornholm erhvervsklima er rykket mest opad, er ”Brug af private leverandører”. Her har Bornholms Regionskommune flyttet sig 52 pladser fremad fra en samlet 65.-plads i 2018 til en samlet 13.-plads i 2019.
Den fremgang skyldes udelukkende DI-medlemmernes besvarelser, for på de statistiske indikatorer, som eksempelvis ”konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver” og ”konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver”, er det over en bred kam gået tilbage.
Ifølge statistikken er andelen af de opgaver, Bornholms Regionskommune udliciterer til private virksomheder i det seneste år blevet mindre i forhold til de andre kommuner i undersøgelsen, og den er faldet over de seneste tre år.
Til gengæld er DI-medlemmernes tilfredshed med regionskommunens udbudsproces overfor private leverandører og med længden af regionskommunens betalingsfrister og evnen til at overholde dem, blevet markant forbedret.
Således er Bornholms Regionskommune på blot et år rykket fra en 87.-plads til en 4.-plads i den underkategori, som handler om kvaliteten af det udbudsmateriale kommunen udsender til private leverandører, tidsfristerne for leverandørernes svar på udbud og dialogen med de kommunale embedsmænd undervejs i udbudsprocessen.
Ros til uddannelsesindsatser
Også i kategorien ”Uddannelse” klarer Bornholm sig rigtig godt.
Her er Bornholms Regionskommune rykket 39 pladser frem til en 18.-plads på landsplan.
Det er især folkeskolernes samarbejde med virksomhederne, for eksempel i form af virksomhedsbesøg og det undersøgelsen betegner som ”virksomhedsrelevant undervisning”, de bornholmske DI-medlemmer er glade for.
Desuden tæller det på positiv-siden at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve er blevet forbedret.
– Der er lavet bedre rammer for at inddrage virksomheder i undervisningen, og jeg noterer mig også, at flere forældre i år vælger folkeskolen til. De fortæller om et løft i kvaliteten, lyder kommentaren fra den lokale DI-formand, Kenn Kjeldberg, der desuden mener, at der i de kommende år skal arbejdes mere på at skabe en sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesindsatser på Bornholm.
Højere grundskyld kostede placering
Paradoksalt nok er noget af det, som i det seneste kommunale budget var med til at finansiere en styrkelse af de bornholmske folkeskoler, samtidig noget af det, som DI-medlemmerne er mindst tilfredse med.
Således rykkede Bornholm 28 pladser ned ad rangstigen i kategorien ”Skatter, afgifter og gebyrer”.
Som en del af det kommunale budgetforlig i 2018 blev de bornholmske folkeskoler tilført 17 millioner kroner over fire år, og det blev blandt andet finansieret med en forhøjelse af grundskyldspromillen fra 33,41 til 34.
Objektivt slår forøgelsen af grundskyldspromillen ikke igennem overfor virksomhederne, for dækningsafgiften, som virksomhederne skal betale, er uændret på nul, og statistisk påvirker forhøjelsen heller ikke Bornholms placering på den store erhvervsklimastige ret meget.
Alligevel har forøgelsen påvirket DI-medlemmernes opfattelse temmelig markant, og således rykker Bornholms Regionskommune fra en 18.-plads til en 43.-plads i underkategorien ”Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer”, og samlet set rykker Bornholms Regionskommune i kategorien ”Skatter, afgifter og gebyrer” fra en 35.-plads i 2018 til en 63.-plads i 2019.
Tilfredshed med bosætterindsats
I kategorien ”Kommunens image” har DI-medlemmerne på Bornholm ikke meget til overs for den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen, mens indsatsen for at tiltrække og fastholde nye borgere næsten får topkarakter. Her er Bornholms Regionskommune rykket 20 pladser frem til en samlet 6.-plads på landsplan.
Ligeledes er de adspurgte virksomheder meget tilfredse med samarbejdet med jobcentre og med den indsats, der fra kommunalt hold ydes for at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
– Når det går godt hos virksomhederne, er der også brug for flere medarbejdere, og helst med den rette uddannelse. Her må vi sige, at regionskommunen har lyttet. Bosætning spiller en vigtig rolle, men det står ikke alene. Vi glæder os for eksempel over den nye indsats for udenlandske medarbejdere og deres familier, lyder det i en kommentar fra Kenn Kjellberg.
Udfordringer med sagsbehandling
Ud over skatter og afgifter, der traditionelt er et af de områder i DI’s erhvervsklimamålinger, hvor medlemmerne har svært ved at begejstres, er det den kommunale sagsbehandling, der høster en stor del af erhvervsfolkenes kritik.
I denne kategori er Bornholms Regionskommune rykket 24 pladser ned ad rangstigen til en samlet 57.-plads.
Ligesom i kategorien ”Skatter, afgifter og gebyrer”, hvor DI-medlemmernes subjektive oplevelse, trods statistikkens indikation af det modsatte, trak regionskommunens score ned, er det også medlemsvurderingen, der trækker ned i kategorien ”Kommunal sagsbehandling”.
Statistisk placerer sagsbehandlingstiderne for erhvervslivets byggesager Bornholms Regionskommune på en 46.-plads, og regionskommunens sagsbehandling af miljøsager er ifølge statistikken den absolut bedste i landet.
Alligevel mener DI-medlemmerne, at den kommunale behandling af miljøsager kun fortjener en 62.-plads, 22 pladser ned fra 2018, mens den kommunale byggesagsbehandling ifølge medlemmernes svar lander på en 90.-plads.
– Undersøgelsen kaster lys på en velkendt udfordring med byggesagsbehandlingen. Det er godt der er opmærksomhed på det i kommunalbestyrelsens langsigtede vision med mål om at forbedre byggesagsbehandlingen og udvikle nye attraktive erhvervsområder. Men der er brug for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling snarest muligt. Virksomhedernes vækstdrømme kan ikke sættes på standby til 2028. Vi risikerer, at investeringer flytter væk fra øen, uddyber Kenn Kjellberg medlemmernes kritik af den kommunale sagsbehandling.
Det går fremad
Set i et længere perspektiv viser undersøgelsen, at der er stigende tilfredshed med Bornholms erhvervsvenlighed blandt DI-medlemmerne.
Mere end 60 procent svarer, at de helt sikkert ville anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen.
Og på et overordnet spørgsmål om, hvordan de opfatter erhvervsvenligheden i Bornholms Regionskommune, svarer mere end 50 procent, at de er ”Meget tilfredse” eller ”tilfredse” med erhvervsvenligheden i kommunen.
I de 10 år, DI har gennemført erhvervsklimaundersøgelsen, er Bornholms Regionskommune støt og roligt rykket opad i den landsdækkende rangordning, og trods en lang række strukturelle omstændigheder, som det er svært at gøre noget ved – eksempelvis manglen på nærhed til en motorvej – nærmer Bornholms Regionskommune sig landsgennemsnittet for erhvervsvenlighed, som målt på en skala fra 0 til 5 ligger på knap 3,6. På samme skala er Bornholm placeret på 3,45.
DI’s Erhvervsklima-undersøgelse
På Bornholm har 53 virksomheder svaret på DI’s undersøgelse. De repræsenterer 2.377 arbejdspladser, hvilket svarer til 25 procent af de privat beskæftigede i kommunen.
I hele Danmarj har 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
I 2019 har i alt 93 af landets 98 kommuner været med i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Facebook
