Foto: Laust Jordal

Corona-ramt motionsdans: Lydløs funkmusik i skoven

– Lidt mere hofter! siger Charlotte Kristensen over mikrofonen.

– Prøv at lege med niveauerne. Dans oppe, dans nede. Husk, at man ikke kan gøre det forkert, siger hun.

Vi befinder os på græsplænen ved søen Åremyr i Almindingen. Det er om formiddagen på påskedag, og holdtræner Charlotte Kristensen har samlet otte kvinder til at danse vildt omkring midt i skoven.

Konceptet hedder groove og er en form for motionsdans ligesom aerobics, men formen her er mere fri, og er ikke bundet af en serie faste trin og bevægelser.

– Groove er en ramme for bevægelse. Vi starter med at varme op med noget blid musik, efterfulgt af en kerne med lidt mere tempo, for så at runde af med noget rolig musik igen til at varme ned på. Det tager omkring en time, siger Charlotte Kristensen.

Hun har taget et kursus som groove-instruktør og har afholdt groove-hold i lidt over to måneder.

– Min opgave er at vejlede, ikke koreografere. Dansen skal være fri, men guidet. Jeg bruger stilord som “dans dramatisk!” eller “dans udtryksfuldt!” Det kan være jeg siger noget med at man skal danse fire trin, og så gå fire trin. Det er nogle meget enkle trin, i forhold til at lære en hel koreografi. Det er enormt befriende, for man kan ikke danse forkert. Vi danser alle sammen forskelligt, men vi danser forskelligt sammen, fortæller hun.

– Det er en god måde at få rørt sig, siger Helle Marker, der er venner med Charlotte Kristensen og er en af dagens deltagere.

– Og det er fedt, at man bare danser frit. Det er godt, hvis man ikke er så god til koreografi, griner hun.

– Det føles ikke som motion. Det er ikke det, der er målet for mig. Man tænker ikke over det, men man får virkelig knoklet kroppen igennem. Man kan mærke det, dagen efter. Sådan lidt: “Gud, sidder der også en muskel dér?” Man kan ikke undgå at blive glad af det. Det er så livsbekræftende, fortæller Helle Marker.

Alternativ løsninger

Hun, Charlotte Kristensen og jeg snakker sammen før resten af dagens deltagere møder op. Charlotte Kristensen er ved at finde otte sæt høretelefoner op af en kasse. Dem skal groove-danserne have på, så det kan høre både den musik Charlotte Kristensen sætter på, og hendes instrukser. Høretelefonerne er pakket ind i plastik, så de ikke kommer i kontakt med hendes hænder mens hun finder dem frem. Hun er iført træningstøj og har en mikrofon siddende på sin kind. Normalt plejer hun at køre danseholdene indendørs, men på grund af risikoen for smitte med COVID-19 har hun måtte være kreativ, og finde på nye løsninger.

– Til at begynde med holdt vi det i Multihuset i Østerlars. Det var også meningen at vi skulle have startet et hold mere i Kærnehuset i Allinge, men den dag, vi skulle være startet, var dagen efter at Mette Frederiksen lukkede landet ned, fortæller Charlotte Kristensen.

Så for at kunne samle en gruppe til at danse sammen har hun valgt at søge ud i skoven, hvor der er plads til bevægelse og god afstand mellem danserne. I stedet for at spille musikken højt over et anlæg, får hver deltager et par høretelefoner, der er koblet til Charlotte Kristensens mikrofon. På den måde kan alle høre musikken, og følge hendes instrukser uden at natur, dyreliv og andre gæster i naturen bliver forstyrret.

– Det er anden gang, vi gør det udendørs. Det er super fedt. Næste gang vi mødes, bliver det i Allinge. Jeg har været rundt og finde gode steder nede ved kysten, hvor man kan se vandet. Det giver bare noget andet at danse i naturen, end at gøre det i et lukket rum. Der er flere elementer at spille på. Det er meget inspirerende, siger Charlotte Kristensen.

Foto: Laust Jordal

Forsigtigt samvær

Mens vi har snakket er de første holddeltagere begyndt at dukke op. Alle holder en pæn afstand til hinanden. I stedet for kram og håndtryk er de fysiske hilsner udskiftet med nogle lidt akavede vink.

Det er fortsat forbudt at være samlet mere end ti personer, så Charlotte Kristensen har plads til ni dansere på holdet ad gangen. I dag er der nok tilmeldte til at lave to hold. Charlotte Kristensen har sikret, at der ikke bliver nogen risiko for coronasmittespredning ved at have to sæt desinficerede sæt høretelefoner med, så deltagerne på de to hold ikke kommer i kontakt med hinanden ved at bruge de samme høretelefoner.

– Alt er sprittet af og har ligget ubrugt i minimum tre dage, fortæller Charlotte Kristensen, mens hun stempler et 10-turskort.

Med kortet koster det 50 kroner per gang. Ellers er prisen 65 kroner. Det er inklusive leje af høretelefoner. En af de fremmødte spørger, hvordan hun vil modtage betalingen. Hun har nemlig kun kontanter, for hendes telefon er for gammel til at få den nyeste opdatering til MobilePay. De bliver enige om, at det smarteste nok er at deltageren beholder sine kontanter, og i stedet laver en bankoverførsel. På den måde undgår alle nærkontakt.

– Sikkerheden er noget jeg har tænkt meget over. Det gode ved høretelefonerne er, at alle kan høre mig selv hvis jeg skulle være hundrede meter væk. Og der er masser af plads, så vi kan nemt holde mindst fem meters afstand. På den måde kan vi passe på hinanden, siger Charlotte Kristensen.

Dansen er nu godt i gang. Danserne, der i dag alle er kvinder mellem 30 og 60 år er varmet godt op, og giver den gas til nogle rigtig funky beats i høretelefonerne.

– Og så knipser vi med fingrene vi rundt om kroppen. Nyt sted hver gang. Fødderne gør bare lige, hvad det vil, lyder Charlotte Kristensens stemme i øregangen, mens hun selv knipser lystigt i takt med musikken.

Gruppen danser videre, mens jeg gør mig klar til køre videre. Da jeg tager høretelefonerne af, kan jeg kun høre fuglesang, lyden af en spætte i nærheden og den lettere forpustede lyd fra de dansende kvinder. Det ser lidt mystisk ud, som de knipser rundt her ved søen, til musik de kun selv kan høre.