Arkivfoto: Berit Hvassum

52 er nu registreret med covid-19 på Bornholm

52 patienter er nu blevet registreret med covid-19 på Bornholm. Det er én mere end i går.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

På landsplan er 285 personer konstateret døde efter at være smittet med coronavirus, viser tallene fra seruminstituttet. Det er 12 flere end tallet for søndag.

Antallet af indlagte fortsætter de seneste dages tendens og falder fra 396 til 388.

Samtidig er antallet af bekræftede smittetilfælde steget fra 6174 til 6318 personer. Det er en stigning på 144 personer fra søndag til mandag.

Sådan fordeler antallet af covid-19-tilfælde sig på landsdelene. Bornholm har fortsat den tredjestørste koncentration af smittede. Kilde: Statens Serum Institut

 

OVERBLIK:
Aktuelle corona-dødstal for udvalgte hotspots i verden

Dødstallet som følge af coronaviruspandemien nærmer sig globalt 115.000. Mandag er det igen USA, der har registreret flest døde – men dog færre end døgnet før.

Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.

Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 mandag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.

Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 søndag og 24 timer frem.

Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.

* USA: 22.073 døde i alt (5,9). 1469 døde på 24 timer (-23,1 procent).

* Italien: 19.889 døde i alt (32,9). 431 døde på 24 timer (-30,4 procent).

* Spanien: 17.209 døde i alt (36,9). 603 døde på 24 timer (+14,9 procent).

* Storbritannien: 10.621 døde i alt (16,0). 746 døde på 24 timer (-18,6 procent).

* Tyskland: 3022 døde i alt (3,7). 151 døde på 24 timer (+45,2 procent).

* Sverige: 899 døde i alt (8,9). 12 døde på 24 timer (-29,4 procent).

* Danmark: 273 døde i alt (4,9). 13 døde på 24 timer (0,0 procent).

* Hele verden: 114.185 døde i alt. 5323 døde på 24 timer (-13,6 procent).

Kilde: Johns Hopkins University.

/ritzau/