Arkivfoto: Allan Rieck

Forfatter: Jeg tvivler på, vi lærer noget af krisen

Bliver vi, verden, klogere af coronakrisen? Bliver den katalysator for en anden vej frem, end den vi hidtil har bevæget os med et krav om konstant økonomisk vækst, hvilket kan synes at stå i modstrid med den klimakrise, som også skal håndteres i den nærmeste fremtid?

Den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod tvivler på, at et forklarelsens skær vil sprede sig som ringe i vandet og at både magthavere og vi andre vil sadle om i vores tilværelse.

Direkte spurgt om, hvad vi lærer – og om specifikt Bornholm kan lære noget, siger han:

– Altså, jeg ved jo mest om trolde, det er det, der gør det så svært …

Efter således indledningsvist at have trådt vande, fortsætter han:

– Men dertil er jeg forsigtig pessimist. Der er mange af mine venner, som jeg deler holdninger med, der håber, at det her er et wake up-call, men det siger min pessimisme mig bare, at det ikke bliver. De der mennesker, som kom hjem med en virus fra skisportsstederne, repræsenterer den øvre middelklasse i Danmark, og når det her er overstået, har de måske været isoleret i fem-seks uger, og så synes de, det er pissesynd for dem selv – og køber straks en afbudsrejse til Thailand. Så fortsætter det bare, tror jeg. Eller det er jeg desværre bange for.

– Svend Brinkmann (professor på Det Humanistiske Fakultet, Aalborg, red.) sagde noget meget skarpt forleden – hvor han for en gangs skyld ikke var vittig – nemlig, at det ser ud til, at folk lærer det, de allerede vidste i forvejen. Altså, dem der mener, at kapitalismen er det, der skal bringe os ud af suppedasen, har fået bekræftet, at det virker, så nu skal de private selskaber bare sadle om og fortsætte med at producere ting, og dem, der siger: Se, hvad kapitalismen har gjort i forhold til vores forbrug, bliver bekræftet i, at det er forkert og ikke vejen frem. Så om noget bliver kløfterne bare endnu dybere.

Hold kæft …

Hvad ville du gerne have haft, at vi lærte af krisen?

– Jeg kunne godt li’ de der satellitfotos af København, hvor man kan se 40 procent mindre luftforurening. Vi kan direkte konstatere, at bare ved, at vi trækker tempoet ud af samfundet, gør det en kæmpe forskel for vores tilstedeværelse på den her planet. Jeg tænker også – og nu har jeg kun været i Rønne under krisen – at vi oplever en samhørighed, vi gerne må huske på. Hold kæft, hvor har folk opført sig pænt. Smilet og udvist medmenneskelighed over for hinanden. Det er pludselig dukket op, og det er vederkvægendes, siger forfatteren.

Tror du, Bornholm kan lære noget? Skal hjulene bare i gang igen og turismen tilbage for fuldt flor?

– Altså, jeg savner den nu. Jeg kan godt li’ det enorme skifte, vi har herovre, og at turisterne er vores tidevand. Men jeg elsker også vinteren og det tempo, vi har herovre, og at der er så megen indehygge og tid til at skive og læse. Og nok er jeg meget kritisk over for Folkemødet som politisk instans, men jeg elsker det balstyriske over det, og som begivenhed på Bornholm er jeg meget begejstret. Dét kommer jeg til at savne.