Benny Jensen. Foto: Jens-Erik Larsen

75 procent færre kunder

Taxierne er stadig på vejene, men i øjeblikket oplever branchen en nedgang på 75 til 80 procent på Bornholm.

Det oplyser Benny Jensen, der er bestyrelsesformand i Bornholms Taxa.

Også taxichaufførerne må se langt efter den sæsonstart, som påsken ellers plejer at være garant for.

– Vi har naturligvis fuld forståelse for de tiltag, regering og folketinget tager  i bekæmpelsen af corona. Vi er også fuldt bevidst om, at der er andre brancher, der er lige så hårdt eller værre stillede end os, lyder det fra Benny Jensen i en pressemeddelelse.

Han fortæller videre, at taxierne fortsat kører alle døgnets timer, alle ugens dage. Der er dog færre biler og færre chauffører i sving.

– Vores lokale kontor her på øen er desværre lukket ned indtil videre, i mellemtiden er det medarbejderne i Virum, der betjener vores kunder, fortæller Benny Jensen.