Mie Hjort på hjemmekontoret. Eget foto

Tre uger inde i krisen: ‘Ingen er slået ihjel, ingen skænderier, faktisk rigtig meget hygge og samvær’

Nu har vores lille familie på tre været sammen på matriklen i Rutsker i tre uger, underligt og utroligt men sandt, det fungerer. Ingen er slået ihjel, ingen skænderier, faktisk rigtig meget hygge og samvær.

Det er jo en del af det positive, der er kommet ud af denne meget mærkelig tid – at man lærer at være sammen på nye måder. Det negative er jo så alle dem, der sidder alene – men der burde vi alle jo nok følge Dronningens anbefaling og sende en buket den 16. april – det er win-win, man sender en varm tanke til dem, der er alene og støtter blomsterhandlerne.

I disse corona-tider må vi vist alle sende en kærlig tanke til opfinderne af internettet. Vi arbejder hjemmefra, vi bliver underholdt, og går i skole i hjemmefra, der tænkes nye veje at bruge det på – og på en eller anden måde så fungere det jo – også selvom man sidder på Bornholm, rent faktisk kan man flytte en forælder på plejehjem og sætte en lejlighed til salg på Frederiksberg uden at forlade øen. Det er ikke så hyggeligt – men igen det fungerer – man lærer at tænke nye tanker.

 

Hverdagen

Bornholms Tidende har bedt Mie Hjort fra kulturhuset Svanekegaarden om at sætte ord på den nye hverdag under coronakrisen.

 

Og så er der Svanekegaarden – ja 1. juni 2021 har Svanekegaarden 30-årsjubilæum – 30 år med masser af kultur, kunst og underholdning. 2019 blev det hidtil største år både i antal forskellige arrangementer og i antal gæster, 16.245 mennesker lagde vejen rundt om den gamle købmandsgård i Svaneke. Da vi offentliggjorde besøgstallet, som jeg og resten af gården er både stolte og beærede over, havde jeg i hvert fald ikke forestillet mig at jeg i dag tre måneder senere skulle sidde og kæmpe for gårdens overlevelse.

Og så til og med at skulle kæmpe fordi BRK og Staten, via det der hedder Det Kulturelle Aktstykke, har støttet gården med så mange dejlige penge gennem årene at Svanekegaarden i forbindelse med alle hjælpepakkerne regnes som offentlig institution og derfor falder uden for rammerne.

Lige netop dette kommer til at ramme rigtig mange af kulturinstitutionerne hårdt, ja vi er heldige at staten og kommunerne investerer i vores huse for at sørge for, at der er kultur til alle, men det er også arbejdspladser og huse der sørger for oplevelser og engagement i lokalområderne, mange samler en stor gruppe frivillige om sig, og udfører på den måde på en eller anden måde et større socialt arbejde.

 

Jeg tror ikke, nogen af os ønsker
særbehandling – det gør vores forskellige
hårdt ramte kunstnere heller ikke

 

Men hvorfor skal vi straffes for det? Jeg tror ikke, nogen af os ønsker særbehandling – det gør vores forskellige hårdt ramte kunstnere heller ikke.

Det eneste vi ønsker er jo at få samme vilkår som andre virksomheder, muligheden for at få lønkompensation, at kompensationsordningen til arrangører ikke kun gælder arrangementer på over 1.000 tilskuere men også dem på 100 personer og derunder.

Det er vel i grunden ikke for meget forlangt – der skal vel være kultur hele året i hele landet inklusive Bornholm efter Corona – eller skal der?

Rigtig god påske til jer alle – husk at være sammen – hver for sig!