Foto: Jacob Jepsen
FOR ABONNENTER

Set fra redaktionen: Krisen har bundfældet sig

KLUMME
Har du bemærket det lille mentale skifte? Jeg tror, det kom med statsminister Mette Frederiksens pressemøde forleden, hvor hun lagde yderligere 14 dage oven i den undtagelsestilstand, vi befinder os i. Minimum frem til 2. påskedag – den 13. april – skal vi leve i en tæt isolation og huske alle forholdsregler, så smitten ikke spreder sig.

Derpå, lød varslet, vil der i ugen efter påske – fra den 20. april – indtræffe en periode, hvor vi vil se flest tilfælde af smittede og indlagte i Danmark.

Sådan ser fremtiden ud, sådan lyder fremskrivningen.

Det undrer mig, at det budskab ikke er blevet mødt af mere forløsning. Jeg behøver ikke skrive, at situationen er alvorlig, og at alle beregninger er belagt med stor usikkerhed. Men det er første gang, føler jeg, at vi får et signal om, at krisen engang vil få en ende.

Havde I det ikke sådan?

Personligt har jeg derfor taget det ind som noget positivt. Samtidigt med at jeg noterer, at krisen har bundfældet sig i os. Det unormale er blevet det nye normale. Det er imponerende og forklarer måske bedre end noget andet, hvorfor mennesket er så suverænt et overlevelsesapparat. Desværre er det den samme faktor der gør, at vi ofte går helt til grænsen – for eksempel i klimakrisen. Vi tror på, at vi kan redde situationen, når det for alvor brænder på. Også selv om vi venter med at reagere.

Denne gang har vi lært, at budskabet fra verdenssundsorganisationen WHO burde være blevet taget mere alvorligt. Tidligere. Det politiske system lyttede ikke godt nok, da der blev varslet om, hvad vi stod over for. Og det tog for lang tid at erkende, at det er vigtigt at teste folk hurtigt og i stort antal.

Nu har regeringen justeret ind. Og min egen oplevelse er, at vi i høj grad tilgiver myndighederne, at de begår fejl. Så længe de erkender dem og ændrer kurs. Det er rart, at vi ikke behøver at gå op i en spids – men tilgiver.

Krisen har bundfældet sig. På redaktionen modtager vi hver dag over middag det glade budskab om, at det endnu engang er lykkedes at lave en avis. Selv om vi aldrig møder hinanden. Vores fotograf er redaktionens periskop. Fotografen kører forsigtigt rundt blandt kilder og motiver, mens vi andre sidder isoleret i vores mentale ubåd.

Hvad har du set derude? Spørger jeg hver dag. Jeg suger liv ud af ham Og altid er der opløftende nyt. Mennesker, der midt i krisens bundfældelse finder på aktiviteter, der enten binder deres eget liv sammen. Eller gør godt for andre.

Jeg håber, at det, der kommer ud af denne krise, er stor ydmyghed. Vi har for længe taget for givet, at mange af os lever i overflod og materiel rigdom. Ikke alle. Men mange. Og vi har også haft for travlt med at søge lykken i rejser om på den anden side af jorden. Synes jeg. Og jeg er selv en af de værste.

Jeg håber, at der ud af denne bundfældelse kommer en ærlig og dyb refleksion. At vi ikke bare springer på forbrugsvognen igen på den anden side. At noget af den nærhed, der er kommet ind i mange familier, bliver omsat til nye vaner. At vi husker, at vores ældre ofte er udsatte. At ingen skal glemmes. Slet ikke, når vi er ude på den anden side. Hvor sandsynligt er det, at vi lærer noget? Vi vil blive udsat for en massiv opfordring til at sætte gang i store dele af det liv, vi levede før krisen. Men klimakrisen vil stå der og kalde på os. Vi har i dette forløb gjort meget af det, der skulle til for at undgå en global temperaturstigning, der vil ændre vores livsbetingelser.

Vi flyver mindre. Vi kører mindre bil. Det vil sige, at vi med et snuptag har gjort meget af det, vi havde planlagt at vente med til i sidste øjeblik. Er det for meget at håbe, at vi fastholder en enkelt eller to af de gode vaner?

Det tror jeg vi gør. Fastholder nogle af de gode vaner. For krisen har bundfældet sig. Den er blevet en del af vores personlighed og vores måde at se verden på. Det er ikke et pludseligt jordskælv eller en brand, hvor vi kortvarigt er i beredskab. Det er krøbet ind under huden på os, at det her kan ske igen. Fordi vi blev taget absolut på sengen og derpå så de uvirkelige konsekvenser, vi står midt i, vil vi tage læring ind. Justere. Og forsøge at minimere risiko for en gentagelse.

Måske er jeg for optimistisk. Men jeg tror, at denne bundfældede krise sætter sig i os, som en påmindelse om, at livet og verden er skrøbelig. Det behøver ikke nedsætte vores livsglæde. Tværtimod. Det man ikke tager for givet, er man allermest glad for. Hurra for livet! Pas på det. Hinanden og os.