Gudhjem. Foto: Jens-Erik Larsen

Leder: Hvad er det for et Bornholm, vi vil være?

Lige nu har Danmark to nøgledatoer at fokusere på.

Den ene dato er den 13. april. Det er 2. påskedag, som er dagen, hvor den kristne kirke fortsætter fejringen af Jesus’ opstandelse. Statsminister Mette Frederiksen forlængede på pressemødet i går nedlukningen af Danmark frem til denne dato. Reelt er skolerne dermed på grund af skoleferie foreløbigt lukket frem til mandag den 20. april.

Den anden dato, vi skal fokusere på, er netop den 20. april. Den dato er første dag i den uge, hvor Sundhedsstyrelsen forudser, at coronaepidemien vil være på sit højeste i Danmark. Det vil sige den uge hvor flest, ifølge fremskrivningen baseret på erfaringer fra blandt andet Italien, vil være alvorligt syge og skal indlægges.

Lad os derfor igen minde om, at de samme stramme restriktioner om at mødes, og de samme alvorligt mente gode råd om blandt andet håndhygiejne, er præcis lige så aktuelle som hele tiden.

Imens vi forsøger at komme forbi de to nøgledatoer i bedst mulig form og med det bedst mulige humør, kan vi fokusere på noget helt andet. Det er nu, vi har tid til refleksion og dialog. Det store spørgsmål kunne lyde:

Hvad er det for et Bornholm, vi vil være?

Det gælder hele vejen rundt.

For eksempel har vi lært, at digital kommunikation mellem lærer og elev kan være en fordel for nogle elever. Men det er ikke altid en fordel for børn, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, hvor skoletiden udgør en vigtig social kontakt. Hvad gør vi med de svagest stillede børn, hvis perioden forlænges yderligere? Og hvordan drager vi en fælles konklusion om, hvad online-læring kan bruges til, hvor vi også tager hensyn til de svagest stillede elever?

Hvad med Bornholm og turismen? Vi har i perioden lært, at vi som en landsdel placeret i Østersøen, som mange har mest naturlig adgang til via Sverige, er særligt sårbare. Selv hvis turisterne blev opfordret til at komme, er det ikke sikkert, at de ville gøre det. For krydsning af grænser er en særlig udfordring. Er der behov for en stærkere italesættelse af en bedre forbindelse over hav mellem Danmark og Bornholm, så Bornholm mere direkte kobles på moderlandet? Ville det stabilisere os som turistmål?

Hvad med dine indkøbsvaner? Krisen har vist, hvor sårbart det bornholmske handelsliv er. Men den har også udløst en stor kreativitet, så tilbud og service omlægges i forhold til anbefalingen om ikke at mødes og forsamles. Har handelslivet på Bornholm behov for at organisere en fælles ødækkende transport, så varerne i fremtiden i højere grad kommer til kunden, i stedet for at kunden kommer til varen? Det kunne måske også være en ballast mod noget af den “oversøiske” nethandel.

Hvordan skal tonen i kommunalpolitik være fremover? Borgmester Winni Grosbøll har uden kritik fra de øvrige partier kunne agere helt egenrådigt i visse beslutningsprocesser. Andre beslutninger er taget i Krisestaben. Der er udvist stor handlekraft og stor imødekommenhed og forståelse. Kunne en lære fra forløbet være, at Bornholm i højere grad brugte de politiske og ideologiske forskelle i partierne til at diskutere overordnet strategisk udvikling, og i mindre grad fokuserede på detailuenighed? Man kunne også spørge: Kan administrationen eksekvere flere beslutninger selv?

Der er masser at tage fat på, mens krisen raser: Hvad er det for et Bornholm, vi helst vil være? Lad os høre dit synspunkt, læser!