Frank Kiel Rasmussen. Foto: Jens-Erik Larsen

Generalforsamling: Pænt overskud i Nexø Golfklub

I søndags holdte Nexø Golfklub den årlige generalforsamling. Der var vanen tro et flot fremmøde, og den afgående formand Frank Kiel Rasmussen aflagde sin sidste beretning.

Frank Kiel Rasmussen fortalte om banens flotte stand, som både klubbens greenkeeper-team og frivillige kræfter.

– Aldrig har banen stået flottere end i 2019. Og nu er det også lykkes for klubben at købe jorden og dermed få ”foden på egen grund”. Det er vi rigtig glade for, sagde den afgående formand.

Samarbejde med DGU skal tiltrække flere medlemmer

I Nexø Golfklub skal et nyt samarbejde med Dansk Golf Union nu være med til at skaffe nye medlemmer, fortalte Frank Kiel Rasmussen.

– For at tiltrække flere nye medlemmer til vores dejlige sport, har klubben i samarbejde med DGU nedsat et rekrutteringsudvalg, som skal arbejde meget synligt og målrettet. Vi holder blandt andet golfens dag, hvor interesserede kan komme og blive inspireret og prøve spillet. Vi vil også holde spil-med-dage, hvor medlemmer kan inviterer “ikke-golfere” med ud til en runde. Og vores begynderudvalg vil fortsat sørge for afholdelse af kanin-turneringer gennem året. Vi er heldigvis en klub, hvor alle medlemmer tager godt imod nye, sagde Frank Kiel Rasmussen.

I 2019 afholdte klubben 13 turneringer med præmier sponsoreret af forskellige firmaer.

Nexø Golfklub har sammen med øens øvrige golfklubber i 2019 afholdt Paragolf på Bornholm, som sidste år kunne fejre 10. års jubilæum, og så var klubben igen en del af Golf Bornholm Open, som trækker rigtig mange spillere fra resten af landet

Årets klubmestre modtog klapsalver

Årets klubmestre i Nexø Golfklub blev Martina Womb Skov og Michael Haagensen, og de modtog begge klapsalver til generalforsamlingen.

Besparelser gav overskud

Årets regnskab viste et overskud på cirka 260.000 kroner i Nexø Golfklub. Men resultatet skyldes også nogle ekstraordinære besparelser.

Berit Myhre er ny formand

Formand Frank Kiel Rasmussen og Torkild Westh trådte ud af bestyrelsen. Michael Hausgaard og John Gibler blev nyvalgte, mens Dorte Skov og Liza Flyenring blev genvalgt.

Berit Myhre indtrådte i bestyrelsen sidste år og blev nu valgt. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med Berit Myhre som formand, Michael Hausgaard blev valgt som næstformand, John Gibler som sekretær og Berit Myhre (med henblik på senere overdragelse til Dorte Skov) som kasserer.

Den nye bestyrelse trækker nu i arbejdstøjet og ser frem til den kommende sæson.