Ikea: Nu åbner vi mulighed for at hente bestilte varer i Rønne

Bornholmerne får nu mulighed for at hente bestilte varer fra Ikea på en adresse i Rønne. Det oplyser Ikea i en pressemeddelelse.

Rønne er blandt de 37 danske byer, hvor Ikea vil gøre det muligt at modtage varer, der er bestilt på nettet. Med den nye service Klik & Hent ønsker varehuskæden at gøre lettere at få leveret møbler og boligtilbehør tættere på deres bopæl.

– Bornholmerne har af gode grunde altid haft langt til Ikea, så jeg glæder mig over, at vi nu gør det langt nemmere for vores kunder på solskinsøen at få adgang til Ikeas sortiment, oplyser Mads Satsman-Nørhede, varehuschef i Ikea Taastrup, i pressemeddelelsen.

Bornholmske Ikea-kunder vil skulle hente deres varer hos Ole Holm Transport på adressen Ved Lunden 15 i Rønne.