Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Tirsdagens leder: Hvilket Bornholm vil vi være?

Så er der igen stjerneregn over Bornholm. Dygtige kokke og køkkener har modtaget Michelin-guidens hyldest og opmærksomhed. Godt gået!

Opmærksomhed skaber det også, at Jeppe Kofod i dag introducerer regeringens grønne strategi – på Bornholm!

Vi elsker det jo. At være med forrest. At blive set og anerkendt.

De andres blik på os betyder noget. Vi måler os meget på, hvad de synes om os.

Har du bemærket, at hele den udvikling, der i disse år forandrer Bornholm, ser ud til at have etableret sig i nogle bestemte værdier?

Vi vil ses, fordi vi gerne vil vækste – som det hedder i et sprog, der lukker sig om sin egen selvforståelse. Vi vil vokse i befolkning, vi vil have flere børnefamilier, vi vil fastholde de unge, vi vil have flere turister, vi vil være centrum for regeringens ambitiøse energipolitik, vi vil tiltrække forretning til havnen.

Men vi vil også være den grønne ø i Østersøen, kendt for vores gode mad, vores bryggerier, der vinder konkurrencer, vores mange aktiviteter udenfor, der tiltrækker sportsfolk og glade motionister.

Vi vil udvikling, forandring og mere, mere, mere.

Vi vil, vil, vil …

Men hvem og hvad er vi allerede? Det taler vi meget mindre om.

Lige nu er det et teknokratisk væksttog, der som ideal trækker Bornholm op af fortidens dynd, glemsel og mørke – for nu at sætte det på spidsen.

Nordsjællandske paladser skyder op langs kystlinjen og griner ad vores skæve byhuse.

Men hvilke kvaliteter mister vi i den mission? Og er det godt altid at ville noget andet?

Hvad sker der med relationer mellem mennesker, når vi har så travlt med at blive noget andet og større og rigere end det, vi er?

Hvad med nærværet og det stille liv. Evnen til at sidde med en bog og bagefter tale med andre om den?

Hvad er livskvalitet egentlig? Og er det det, vi opnår med den udvikling, vi har lige nu?

Er det godt, at man ikke kan sparke sig frem for mennesker i Svaneke om sommeren?

Eller drømmer du om at sidde stille i solen på en bænk, imens du hilser på din genbo, der skrår hen over Svaneke Torv? Andre mennesker er der ikke. Og I behøver ikke sige noget.

Behøver vi være så rige, kendte og høste så megen ros og opmærksomhed?

De bedste dage er tit dem, hvor der ikke er sket noget som helst.