Foto: Allan Rieck

Computerspil-træf i Rønne trak 140 deltagere

Weekendens computerspil-træf Lan-Party-East trak 140 deltagere i Rønne Idrætshal.

– Det er cirka 40 flere end sidste år, da vi holdt arrangementet første gang. Vi er godt tilfredse med fremgangen. Det havde selvfølgelig været fedt at nå op på de 200, vi har plads til. Men det håber vi på at komme, når arrangementet bliver endnu mere kendt, siger Lars Kristian Lind Nielsen, presseansvarlig for Lan-Party East.

De fleste deltagere kom fra Bornholm, men der var også kommet gæster fra Sjælland og Jylland – blandt andet et helt counterstrikehold. Mange af dem, der kom ovrefra, er bornholmere, fortæller Lars Kristian Lind Nielsen.