Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Modersmål og hjertesag: Aage vil redde det bornholmske sprog

– Sproget er en hjertesag. Det er mit modersmål, og nu er det ved at forsvinde, siger Aage Hansen fra Nexø.

– Men så er det heldigt, man kan være med til at redde stumperne, tilføjer han.

Aage Hansen er en af de mere end 30 frivillige, der hjælper lektor fra Instituts for Nordisk Sprog og Sprogvidenskab Alex Speed Kjeldsen med at transkribere og digitalisere Rohmanns, Teinnæs’ og Stibolts gamle optegnelser fra 20’erne og 30’erne. Målet er at færdiggøre Den Bornholmske Ordbog. Et arbejde, der har ligget stille siden 80’erne.

Aage Hansen er 72 år og pensionist. Han er født og opvokset på Bornholm, men har boet udenøs i 40 år. Han er uddannet ingeniør, og har blandt andet har arbejdet hos ingeniørrådsgivningsfirmaet NIRAS i 30 år.

Først på sine ældre år er han vendt tilbage til sin fødeegn, i nærheden af sin fædrene gård i udkanten af Nexø, hvor han altså i dag bruger en stor del af sin tid på at være med til at redde den bornholmske dialekt.

– Som pensionist har man ikke andet at lave end at beskæftige sig med ting, man interesserer sig for. For mig er det mit modersmål. Der er stadig nogle her på øen, der forstår bornholmsk, så det lever stadig, men det er desværre forsvundet næsten helt fra tv og radio. De unge bruger det ikke. Og hvis de bruger det, så bliver det misbrugt, siger Aage Hansen.

Den lune dialekt

Aage Hansen beskæftiger sig specifikt med en række håndskrevne kladder fra 1920’erne. Materialet er indsamlet af Hans Johansen, en viceskoleinspektør og sproginteresseret fra Svaneke, født i 1877 – og er en samling af bornholmske talemåder og ordsprog.

Aage Hansens opgave er at tyde, aflæse og renskrive de gulnede sider.

– Det er håndskrevne sider med rettelser og udstregninger, som jeg forsøger at transkribere. Det er bornholmske talemåder, og talemåder, som man også kender fra andre dele af Danmark. Det bornholmske har en særligt lun tilgang til talemåderne. Nogle gange er det lidt latrinært. Det er sjovt, fordi det giver et kulturhistorisk blik på tiden. Man kan se, at det er fra et bondesamfund, hvor der har været forskel på folk, siger Aage Hansen.

Ikke vild med Mårten & Månberg

Aage Hansen så gerne, at den bornholmske dialekt blev brugt mere i medierne. Men samtidig mener han også, at den skal bruges ordentligt.

– Bornholmsk er ikke et officielt skriftsprog, men det har nu alligevel en bestemt grammatik. Det kan man høre, hvis man har bornholmsk som modersmål. Så reelt har det en masse regler. Det er ikke alle, der følger dem. For eksempel kam man i Bornholms Tidende læse Mårten og Månberg. Jeg mener ikke, det er bornholmsk, det de bruger. Jeg synes, de gør grin med sproget, og gør det sådan lidt “The Julekalender”-agtigt. Det er satire, og det må gerne være sjovt, men jeg synes, at man skal bruge sproget rigtigt, siger Aage Hansen og fortsætter:

– Man kan være med til at genoprette sproget ved at bruge det ordentligt i medierne. Mårten og Månberg er under niveau, det er det simpelthen.

Det bornholmske sprog er lunt, men ikke lummert, præciserer Aage Hansen.

Alex Speed Kjeldsen er lykkelig for at have en gruppe af så dedikerede frivillige til at hjælpe med ordbogsprojektet. Det giver ekstra motivation at se, at der er nogle bornholmere, der kaster sig så helhjertet over arbejdet med at bevare dialekten.

– Det er ret unikt. Vi sprogforskere sidder ofte i vores egne små celler på universitetet, så det med at komme ud og arbejde sammen med “almindelige” mennesker, det er virkelig, virkelig fedt. Ud af de cirka 35 frivillige vi har koblet på projektet er der en hård kerne på måske 10 mennesker, som virkelig arbejder med materialet – ofte mange timer om dagen. Det er ekstremt motiverende.

Alex Speed Kjeldsen fik for nylig afslag fra Carlsberg på en ansøgning, der skulle give syv mio. kr. til projektet. Han er selvfølgelig ærgerlig over ikke at have fået pengene, men trøster sig ved at have så mange engagerede frivillige i ryggen.

– Vi lader os ikke slå ud. Projektet skal nok komme videre. Uden funding når vi ikke helt i mål, men med de frivilliges kraft skal vi nok komme et rigtig godt stykke af vejen.

Lang vej endnu

Aage Hansen begyndte på på ordbogsprojektet for et års tid siden. Til at starte med bidrog han mest bare med nogle småting, og har, som han selv siger, mest bare siddet med på frihjul. For et par måneder siden blev han tildelt arbejdet med ordsprog og talemåder. Og der er nok at tage fat på.

– Jeg har renskrevet de første 50 sider af det originale materiale. Jeg startede med A og er ikke engang nået til C. Så det kommer til at tage i hvert fald et års tid endnu. Der er rigtig, rigtig meget materiale.

 

Eksempler på bornholmske ordsprog og talemåder

– Når moern e en so å fârijn e ejn lort, bler bællana sjæjllan te nâd stort

Oversættelse: Når moren er en so, og faren er en lort, bliver børnene sjældent noget stort.

 

– Hajn, dærr betaller, va hajn kjøvver, kajn slæppa ejn sjid, når hajn løvver

Oversættelse: Den, der betaler hvad han køber, kan slippe en skid, når han løber.

Mening: Den, der betaler for sig, har større frihed til at gøre som det passer ham end andre.

 

Många sidda bære to bors ijn te hæsst

Oversættelse: Mange sidder hellere til bords end til hest

Mening: Mange foretrækker at sidde inde og bliver opvartet end til at arbejde ude i marken.