Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Bornholms Landbrug slutter op: Vi er klimaneutrale i 2050

Lars-Ole Hjorth-Larsen er formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, og en ud af 35 regionale landbrugsformænd i Danmark.

Han er svineproducent og producerer årligt lidt over 34.000 grise til Danish Crown i Rønne.

Lars-Ole Hjorth-Larsen har efter et par års tilløb forliget sig med begrebet bæredygtighed og tilslutter sig nu også Dansk Landbrugs ambition om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 fuldt ud.

Det er en overbevisning, han er nået frem til ved at lytte, tænke og bruge sin sunde fornuft. Landbruget sidder i dag på 25 procent af det danske eksportmarked og beskæftiger op mod 200.000 mennesker. Vækstkurven er for opadgående. Men klimadebatten har sat landbrugets standarder under pres. Fremtiden rummer både udfordringer og muligheder. Konklusionen fra formanden er klokkeklar: Dansk landbrug skal tage ansvar. Og de danske landmænd – herunder de bornholmske – skal i fremtiden udnytte ressourcerne klimaklogt for at få større udbytte.

– De danske landmænd driver totredjedele af den danske jord. Det er os, der fremstiller fødevarerne. Vi har en kolossal påvirkning, både på naturen og på klimaet. Derfor har vi ikke andet valg end at melde rent ud: Vi skal nok bidrage, og vi vil gerne sætte barren højt: I 2050 er vi klimaneutrale. Et godt stykke tid inden er vi nået meget langt.

Hvem står bag dette ambitiøse mål?

– Det er os allesammen, der står bag. Jeg mødes løbende med de øvrige landbrugsformænd på Axelborg (Dansk Landbrug og Fødevarers hovedkvarter i København, red.). Vi er 35 i alt, og når vi sidder sammen med folkene derovre, så er vi enige om, at det er det rigtige at gøre.

– Vi – det er os, landbrugets primærproducenter. Så er det vores organisationer og vores fællesvirksomheder. Arla, DLG, Danish Agro, Bornholms Andelsmejeri og Danish Crown. Og her skal vi lige huske det unikke i Danmark: Vi ejer de der fællesvirksomheder sammen. Når jeg leverer nogle procent af grisene på Bornholm, så ejer jeg også nogle procent af slagteriet. Derfor tænker jeg, at vi er et lille stykke længere end mange andre lande.

– Og fordi vi har haft ret snævre rammevilkår i Danmark, så har vi historisk været tvunget til at udvikle os. Vi har eksempelvis et fantastisk forskningsmiljø, hvor man blandt meget andet undersøger, hvordan man kan udvikle nye planter, som giver mere protein. Vi har en stor forædlingsdel, vi er langt fremme med at udvikle nye fødevarer, og det gælder hele spektret fra Lehnsgaard Raps til Danish Crown.

Du sidder som svineavler. Hvad tænker du, når du hører, at et begreb som veganermenu vil vinde indpas i de kommende år?

– Ja .. det er selvfølgelig lidt … Men altså: Der bliver større og større velstand i DK. Vi er et et udpræget eksportland. Vi leverer gode sunde fødevarer, herunder kød- og mælkeprodukter. Det tror jeg, vi vil fortsætte med at gøre, uanset om flere bliver vegetarer og veganere. Historien har flere gange vist, at når folk tjener flere penge og velstanden stiger, så ønsker de at spise flere kød- og mælkeprodukter – altså den ægte vare – og det tror jeg vil holde mange år endnu.

I siger fødevareerhvervene skal være klimaneutrale om 30 år? Er 30 år kort tid eller lang tid for en landmand?

– Min umiddelbare tanke var, at 30 år ikke er lang tid til at omstille så stort et erhverv. På den anden side: Hvis man er villig til at bruge nogle penge på forskning, lad os som eksempel nævne biokoks, hvor man vil bygge et stort forsøgsanlæg, hvor man blander halm og gylle sammen, stopper det i et pyrolyseanlæg og varmer det op til over 700 grader, så man får en del, der er gas, som kan blive til brændstof til fly, og en anden del, biokoks, som kan spredes på jorden og gøre jorden mere frugtbar, og som kan binde CO2 i jorden i over 2.000 år.

– Det er fuldstændig vanvittigt og lyder alt for godt til at være sandt. Men det er lykkedes i ganske lille skala på laboratorier, og det er her man i Dansk Landbrug og Fødevarer vil forsøge at rejse 400 mio. kr. til at udvikle et rigtigt anlæg, som kan producere det her. Og hvis det så længere fremme viser sig, at det er det rette, så kan vi reducere halvdelen af landbrugets CO2-udledning. Så det er noget, der rigtigt vil forslå.

Hvis vi ser lokalt på det, så siger klimaeksperterne, at den varme sommer, den lange eftersæson og det faktum, at vi får halvt så meget nedbør på Bornholm som Danmark i øvrigt, vil give bedre vækstvilkår for fødevaregrupper som kikærter, linser og durum?

– Jeg tror ikke det kommer til at spille den helt store rolle. Det er ikke det ,der bliver afgørende. Men mange bække små gør en stor å, og derfor ser vi også på det. Der er mange muligheder. Kerner, nødder, gryn. Og især muligheden for at fremstille mere proteinholdige planter til foder. Jeg tror, at det bliver en samlet løsning, hvor man både har de helt store tiltag (biokoks, red.) og så en række mindre tiltag. Nye afgrøder, udtagning af landbrugsjord; samt alle de små håndtag, vi skruer på hver dag: bruge lidt mindre protein pr foderenhed, lidt mindre foder pr kilo tilvækst eller pr produceret kilomælk. Det er den rejse, vi har været på i rigtig mange år. Og vi bliver hele tiden mere effektive. Uden at have en vanvittig effektiv produktion kommer vi jo ikke i mål med det her.

I skal blive ved med at kunne tjene penge i jeres erhverv?

– Ja. Det er simpelthen en præmis. Hvis landbruget ikke tjener penge, bliver der heller ikke mulighed for at udvikle. I det øjeblik man ikke tjener penge, så samler man sig om at få det til at hænge sammen i hverdagen. Så tænker man ikke ud af boksen. For at udvikle, forske, lave forsøg, der nogle gang ikke lykkes og andre gange går godt, så bliver vi nødt til at tjene nogle penge. Og så skal vi som det øvrige samfund tænke på at gøre det hele lidt mere intelligent. Ikke bruge plasticposer, anvende LED-belysning, bruge mere vedvarende energi. Vi har så stor volumen i landbruget, at selv de små tiltag giver mere at hente end Fru Jensen, der deler sit affald i seks beholdere. Det giver meget mere mening at tænke mere bæredygtigt og klimavenligt i de store enheder.

Landbruget er betinget af de love og regler, der bliver lagt ud. Men ville I ikke fortsætte, som I plejer, hvis I fik lov?

– Jeg vil ikke sige, at vi var fortsat i samme spor, hvis klimadebatten ikke var opstået. Men det er klart, at det store fokus på klima og bæredygtighed i den grad har sat turbo på vores tanker, og i den grad gjort os bevidste om, at det her er noget, vi skal bidrage til. Vi er simpelthen en del af løsningen. Så enkelt kan man sige det. Uden landbrugets positive medvirken bliver det ikke nogen succes, fordi vi påvirker så meget som vi gør – akkurat som transportsektoren og andre sektorer.

– Ikke nok med, at vi producerer nogle kornprodukter eller feder nogle grise op eller producerer mælk, nej, vi skal også have det transporteret. Der er en masse logistik, der belaster vores miljø. Så når kan kigger på vores klynge samlet set, så er det klart, at det her skal vi gå aktivt og positivt ind i. Og jeg tror på, at det skal nok lykkes. Jeg er helt sikker på, at det skal nok lykkes. Men det bliver ikke en jævn kurve, der vil komme nogle bølger.

Kan man med rette betegne landbrugets udvikling gennem de sidste 100 år som en vild udvikling?

– Ja. Det er en fuldstændig vild, kolossal udvikling, vi har været igennem. Og jeg er ret overbevist om, at den fortsætter. Den teknologiske del fortsætter i hvert fald, og vi kan jo se, at vi hele tiden bliver dygtigere på mange forskellige områder. Så det her med klimaet – vi skal nok nå i mål.

Det forstår du også instinktivt?

– Efterhånden gør jeg. I starten tænkte jeg, arrh det her, det er ideologi og politik og følelser kogt sammen i en stor gryde. Jeg syntes godt nok, det var lidt håbløst. Men i takt med, at jeg har arbejdet mere med det, tænker jeg: Det skal nok lykkes. Det tror jeg på.