FOR ABONNENTER

Fredagens leder: Stem ja til ny dansk fodboldstruktur

Lederne i Dansk Boldspil-Union har flere gange i de senere år vist, at de tager bornholmsk fodbold alvorligt.

Derfor bør DBU Bornholm også stemme ja, når den færdige tekst til en reform af dansk breddefodbold senere i dette forår sendes ud til afstemning i de nuværende seks lokalunioner i DBU-systemet.

Reformen nedlægger lokalunionerne til fordel for et DBU Bredde Øst, der omfatter Sjælland, København, Lolland Falster og Bornholm, og et DBU Bredde Vest med Jylland og Fyn som medlemmer.

Bornholmske skeptikere frygter, at omorganiseringen af breddefodbolden på sigt vil betyde, at de lokale servicekontorer, som vi kender dem i dag, vil blive nedlagt. Den samme skepsis har været fremført andre steder i landet, og en forudsætning for overhovedet at komme i gang med reformprocessen var derfor, at DBU Bredde med bornholmeren Lars Albæk som formand udstedte en garanti for, at centraliseringen af magten ikke samtidig vil betyde en centralisering af administrationen.

Den garanti hænger nu i luften – i hvert fald i de første mange år, og er der nogle af de nuværende DBU Bredde-ledere, der kommer på andre tanker, sætter de deres troværdighed på en alvorlig prøve.

Et langt vigtigere emne for DBU Bornholm er at fastholde de nuværende tilskud fra Dansk Boldspil Union, som især er med til at sikre, at de bedste bornholmske hold fortsat kan deltage i turneringer på anden side af vandet. Tilskud, som for tiden løber op i ca. 800.000 kroner.

På et informationsmøde for tre uger siden var der intet nyt om økonomien. Derfor er der nu indkaldt til endnu et informationsmøde den 9. marts, hvor Lars Albæk har lovet, at deltagerne vil blive præsenteret for “dynger af papirer”. Nu skal alle tal på bordet. Ellers kan man ikke fortænke kritikerne i, at de iværksætter en nej-kampagne op til den afgørende afstemning den 3. maj.

I 2020 budgetterer DBU Bornholm med et underskud i størrelsesordenen 10.000 kroner, så der skal ikke mange mistede tilskudskroner til for at for at få skuden til at synke.

Lars Albæk har sammen med to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i DBU Bornholm, Henning Jensen og turneringsudvalgsformand Frank Granlyst, været tæt på beslutningerne i den efterhånden årelange reformproces, og for dem vil det være noget af en mavepuster, hvis de bornholmske klubber vælger at sætte sig selv uden for døren i den kommende DBU Bredde-organisation.

Ikke mindst for Lars Albæk vil et bornholmsk nej være en alvorlig bremseklods. Hvis han kan løbe DBU Bredde-projektet i mål, er det en fortjent belønning for mange hundrede timers arbejde i mødelokalerne på den anden side af vandet. De fem store unioner skal nok finde en anden løsning, hvis bornholmerne vælter det første læs, men det bliver altså uden Lars Albæk, som, hvis rygterne taler sandt, ikke vil være uinteresseret i at fortsætte på formandsposten i DBU Bredde.

Uden en bornholmsk kransekagefigur mister de bornholmske klubber alt, hvad der hedder politisk indflydelse i dansk fodbold. Og anført af jyderne, der aldrig har vist den store forståelse for de store rejsetilskud, der hvert år sendes over Østersøen, vil låget til pengekassen hvile tungere i de kommende år.

Ingen har interesse i ikke at ville DBU Bornholm, fremføres det. Men når der skal stemmes om bestyrelsespladserne i DBU Bredde, får bornholmerne ikke et ben til jorden. Det er kun i de første fire år, efter at breddereformen er trådt i kraft, at DBU Bornholm er sikret en plads i bestyrelsen. Derefter vil bornholmerne blive kørt sidelæns ud af banen, hvis de ikke har en markant lederskikkelse med fra projektets start.

Som det også skete, da Bornholms Håndbold Forbund i 0’erne lod sig opsluge af Håndbold Region Øst.

Yderligere et argument for at stemme ja til breddereformen er, at Bornholm i den nye turneringsstruktur vil få mulighed for at få helt op til tre rejsende herrehold med i DBU Øst-turneringerne. Og det sker endda uden en gentagelse af de mærkværdige op- og nedrykningsaftaler, der i dag er forbundet med de for tiden to bornholmske holds deltagelse i Københavnsserien.

Et bornholmsk nej vil betyde, at der igen skal forhandles særaftaler, og den slags aftaler har det sjældent med at falde ud til bornholmernes fordel.