FOR ABONNENTER

50 millioner kroner sikret: Bornholm kan ånde lettet op om udligning

Bornholm ser ud til at kunne ånde lettet op i spillet om kommunernes udligning. Den frygt for at miste penge på en kommende reform, som borgmester Winni Grosbøll (S) og kommunens økonomer har gået med, blev torsdag så godt som helt fjernet.

Her lod regeringen landets kommuner se dybere ind i de tal, der ligger bag regeringens udspil om en udligningsreform. Tilbage står nu et billede, hvor Bornholms kommunalpolitikere i bedste fald vil have cirka 19 millioner kroner i overskud at disponere med på næste års budget – og hvor den værst tænkelige situation er et minus på cirka 17 millioner kroner, pænt langt fra tidligere års sparekrav.

– Verden bliver helt anderledes nu. Hvor vi for to dage siden stadig havde et underskud på 53 millioner kroner næste år, er vi nu i mål og lidt til, siger Winni Grosbøll.

Stor usikkerhed er forsvundet

Som Bornholms Tidende tidligere har kunnet fortælle, har den sandsynligvis kommende udligningsreform hidtil både kunnet ende med en stor milliongevinst og et stort milliontab for Bornholm.

Et meget afgørende spørgsmålstegn har været, om Bornholms tab på ikke længere at miste indbyggere af betydning var regnet med i regeringens tal for Bornholm eller ej. Her står det nu klart, at Bornholm med regeringens udspil vil blive kompenseret for de penge, der forsvinder på grund af det såkaldte tilbagegangskriterie.

– Regeringen har frigivet de bagvedliggende tabeller, der ligger til grund for dens udspil. Den vil indføre nogle andre puljer, der kompenserer for de penge, som vi stod til at miste på grund af tilbagegangskriteriet. Det tab bliver nu elimineret i regeringens udspil, fortæller Winni Grosbøll.

– Den frygt, som jeg har haft for, at vi alligevel skulle af med 50 millioner kroner på grund af tilbagegangskriteriet, er blevet afmonteret. De penge, som vi mister på tilbagegangskriteriet, lægger regeringen op til at give os i nye tilskud. Så nogle af de ting, som vi frygtede efter regeringens første udmelding, ser nu bedre ud, end vi havde frygtet, bekræfter regionskommunens koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen.

– Det betyder, at de 56 millioner, som regeringen først meldte ud som resultat for Bornholm, er en reel nettoforbedring i forhold til 2020-budgettet, siger han.

Sådan opstår de 19 millioner

Ved at indgå dette års kommunebudget godkendte kommunalbestyrelsen også en udsigt til minus i de kommende år. Så siden starten af oktober sidste år har beløbet minus 53 millioner kroner blinket rødt i horisonten som udgangspunktet for næste års budget.

Det ændrer sig nu, hvor det står klart, at Bornholms gevinst på 56 millioner kroner i regeringens udspil til en reform af kommunernes udligning er reelle penge, som tabet på tilbagegangskriteriet ikke først skal trækkes fra.

– Vi har som udgangspunkt minus 53 millioner kroner på bundlinjen i 2021, som med sikkerheden for de 56 millioner kroner ekstra ændrer sig til et plus på tre millioner kroner, siger Claus Steensgaard Jensen.

Det regnestykke bliver endnu en tand bedre af, at regeringen med sit reformudspil også vil gøre rent bord i en gammel sag om en fejl i kommunernes udligning. Fejlen har betydet, at udlændinges uddannelsesniveau ikke var en faktor i udligningen, og at en højtuddannet udlænding i arbejde dermed talte for det samme som en arbejdsløs udlænding uden uddannelse.

For at rette op på den fejl, som den tidligere regering nåede at erkende, lægger regeringen op til at tilføre penge til de kommuner, der led tab på fejlen, heriblandt Bornholm. Det indbringer efter regeringens udspil yderligere 16 millioner kroner, dog kun i to år.

– Hermed har vi et udgangspunkt på plus 19 millioner kroner på næste års budget, siger Claus Steensgaard Jensen.

Finte kan gøre plus til minus

Tilbage står så kun at forklare, hvordan regeringens udspil om en reform af udligningen alligevel kan ende med, at Bornholm må afgive penge, dog færre end tidligere frygtet.

Det skyldes, at fremtiden for det såkaldte finansieringstilskud stadig er uvis. Finansieringstilskuddet er ikke en del af selve reformudspillet om udligningen, men hører hjemme i de forhandlinger, som regeringen hvert år fører med Kommunernes Landsforening (KL) om det kommende års kommuneøkonomi.

I de forhandlinger blev finansieringstilskuddet på samlet to milliarder kroner indført for at veje op for, at en reform af udligningen lod vente på sig. Fordi en reform nu sandsynligvis er på vej, interesserer KL og kommunerne sig også stærkt for, om regeringen vil afskaffe finansieringstilskuddet i det øjeblik, hvor der er vedtaget en udligningsreform.

En bestemt kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ved regeringens pressemødet om udligningsudspillet tydede ifølge nogle iagttagere på, at regeringen planlægger at gøre op med finansieringstilskuddet. Sker det, vil det koste Bornholm 36 millioner kroner.

– Hvis vi ender med at bibeholde finansieringstilskuddet, ser det ret fornuftigt ud. Men hvis vi mister det, så er udgangspunktet for næste års budget et minus på 17 millioner kroner, siger Claus Stensgaard Jensen.

– Hvis finansieringstilskuddet bliver bevaret, vil vi næste år have et plus på 19 millioner kroner. Altså 19 millioner mere i indtægter, end vi har i udgifter. Hvis det sker, vil det være første gang i min tid som borgmester, at jeg ser et budget med plus på bundlinjen, siger Winni Grosbøll.

– Hvis finansieringstilskuddet derimod bliver fjernet, vil vi skulle finde 17 millioner kroner på næste års budget. Men selv hvis det skulle blive tilfældet, vil vi stå med et helt andet udgangspunkt, end vi har haft indtil nu. På Bornholm har vi været vant til hvert år at se sparekataloger på mellem 50 og 100 millioner kroner. Vi har haft en kronisk ubalance mellem vores indtægter og vores udgifter, siger hun.

Alt skal tages med forbehold

Regeringen forhandler for tiden om udligningsreformen. Det er en af flere grunde til, at det stadig er umuligt at sige med sikkerhed, hvordan udligningsspillet ender med at falde ud for Bornholm.

– Alt skal selvfølgelig tages med det forbehold, at vi taler om tal fra regeringens forhandlingsoplæg, og at regeringens forhandlingsoplæg netop er et oplæg til forhandling, siger Winni Grosbøll.

– Regeringens nye tabeller rejser også nye spørgsmål, men jeg tror umiddelbart, at vi vil ende med at have et plus på bundlinjen på næste års budget, siger Claus Steensgaard Jensen.