Tre kommuner vil kæmpe med Bornholm for feriefonds-millioner

Ligesom borgmester Winni Grosbøll (S) betragter Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) langt fra sagen om de tilbagebetalte lån til Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF) som afsluttet.

Hvor Bornholm har 43,1 mio. kr. i klemme, har Tønder Kommune tilbagebetalt 27,3 mio. kroner, som man, lige som Bornholm, vil have helt eller delvist tilbage i kommunekassen.

Sagen bør tages op igen til politisk drøftelse i aftalekredsen på Christiansborg, mener Henrik Frandsen.

– Da man lavede aftalen om indfrielse af lånene, forholdt aftalekredsen sig ikke til dem, der havde betalt. Vi mener derfor, at politikerne ikke har haft et fuldt grundlag at træffe beslutningen på. Det har vi tænkt os at forfølge stadigvæk. For os er sagen stadig ret entydig, siger Tønder-borgmesteren.

Klækkelig rabat

Tønder Kommune betalte to AFF-lån, oprindelig brugt til anlæg af en lokal oplevelsespark om jernalderen, tilbage i november 2016.

Det skete, i lighed med Bornholms Regionskommune, med den tilføjelse, at hvis der senere kom en ordning om, at andre låntagere blev stillet bedre, så skulle det også gælde for Tønder.

Lige som Bornholms Regionskommune modtog Tønder i 2016 en henvendelse fra Arbejdsmarkedets Feriefond med en opfordring om at betale lånene tilbage. Hvis det skete hurtigt, var der en klækkelig rabat at hente. Den rabat ville kommunen så miste, hvis man ventede med at betale til lånet udløb i henholdsvis 2020 og 2023.

Yderkommunerne Tønder Kommune og Bornholms Regionskommune har få indbyggere, henholdsvis 37.587 og 39.572, og ikke mange penge at rutte med. Enhver million, der kan spares, tæller.

Kommune valgte, i lighed med Bornholm, at betale hurtigt, så man kunne sikre sig rabatten, siger Henrik Frandsen.

Stærkt uretfærdigt

Hvor andre AFF-låntagere slipper helt eller med en rabat på 90 eller 80 procent procent, har regionskommunen og Tønder Kommune fået en rabat i størrelsesordnen 14 procent.

– Det synes vi er stærkt uretfærdigt. Vi er jo nogle af dem, der har opført os pænt, siger Henrik Frandsen.

Flere ordførere siger, at sagen er afsluttet, og har talt om teknikaliteter, blandt andet EU, der gør at pengene ikke kan betales tilbage?

– Jeg ville også sige det samme, hvis jeg som politiker skulle forsvare sådan en beslutning her. Så ville jeg også prøve at komplicere sagen mest muligt, f.eks. at man siger: “I må kunne forstå, at der er nogle EU-regler, der ikke gør det her muligt, vi ville gerne, men det kan ikke lade sig gøre,” siger Henrik Frandsen.

Samme vilkår

Så i jeres optik er sagen enkel: I skal have pengene tilbage, for det får de andre låntagere, og I skal have de samme vilkår?

– Lige præcis. Jeg tænker, at når sagens rette sammenhæng bliver klarlagt for politikerne, og man kan se, der er tale om forskelsbehandling af kommunerne her – der er jo et ligebehandlingsprincip – så tænker jeg, at der findes en mindelig løsning. Vi ville gerne have aftalekredsen til at forholde sig lige præcis til, hvorfor vi skal stilles væsentigt dårligere end de kommuner, der har ladet stå til? Staten og landets kommuner er underlagt ligebehandlingsprincippet, og vi mener ikke, at det her er udtryk for ligebehandling, siger Henrik Frandsen.

Foruden Bornholms Regionskommune og Tønder Kommune har Roskilde Kommune og Randers Regnskov penge i klemme. På et møde tirsdag blev parterne enige om, at de fortsætter bestræbelserne for at få pengene tilbage. I slutningen af januar sendte de fire parter et brev til beskæftigelsesordførerne i aftalekredsen. Der er endnu ikke kommet svar.

– Derfor fastholder vi nu, at man bør tage sagen op igen, både for Bornholm, Tønder og Roskilde kommuner samt Randers Kommune (Randers Regnskov, red.) med henblik på, at vi skal behandles, lige som de andre er blevet behandlet. Så for mig er sagen stadig klar, siger Henrik Frandsen.