Foto: Allan Rieck
FOR ABONNENTER

Rønne Varme har akkumuleret 10 millioner kroner årligt siden 2016

På tre år har Rønne Varme øget selskabets samlede pulje af overopkrævede penge fra varmekunderne med næsten 30 millioner kroner.

Selskabets seneste regnskab er fra 30. april 2019, og på den pågældende dato havde Rønne Varme henlagt 43,291 millioner kroner til fremtidige investeringer, mens yderligere 8,8 millioner kroner er angivet som overdækning.

At Rønne Varme har været i stand til at akkumulere så store beløb hænger sammen med, at selskabet har betalt langt mindre for varmen i 2018, 2019 samt store dele af 2017.

52 millioner kroner

Tilsammen udgør overdækning og hensættelser 52 millioner kroner. Man kan beskrive beløbet som en forudbetaling fra RVV’s cirka 7.000 varmekunder, der hver især i gennemsnit har indbetalt 7.400 kroner mere, end det har kostet at producere og distribuere varmen.

Rønne Varme må ikke tjene penge på varmeproduktion, hvilket forsyningsselskabet selv gør opmærksom på i regnskaberne.

”Rønne Varme drives efter ‘hvile i sig selv’-princippet, hvor der tilstræbes balance mellem omkostninger, og hvad der opkræves hos forbrugerne. Der vil være år med overdækning (overskud) og år med underdækning (underskud)”, står der eksempelvis i det revisionspåtegnede regnskab fra 2017.

At Rønne Varme har kunnet hensætte over 43 millioner kroner og samtidig have en overdækning på næsten ni millioner, har været muligt, fordi prisen for varmen, som produceres af Bornholms El-Produktion (et datterselskab til koncernen Beof), er blevet væsentligt lavere siden ombygningen af kraftvarmeværket.

Det skyldes både, at kraftvarmeværket efter ombygningen til træflis i de første par år reelt havde lavere produktionsomkostninger. Samtidig betød en kendelse i voldgiftsretten, at Rønne Varme i perioden 2017-19 slap for at betale den andel af afskrivningerne til ombygningen, som Beof mente, at Rønne Varme var forpligtet til.

Faldende produktionspriser

De særlige omstændigheder kan aflæses i Rønne Varmes regnskaber.

I 2015-2016-regnskabet – året før ombygningen af kraftvarmeværkets blok 6 – er produktionsomkostningerne angivet til 62,9 millioner kroner. I 2018-19 var produktionsomkostningerne faldet til 38,3 millioner kroner.

I samme periode har Rønne Varme ikke reduceret forbrugerprisen med en tilsvarende takt. Varmekundernes pris er dog faldet – fra 124 kroner per gigajoule (eksklusiv moms) i 2015-16 til den aktuelle pris på 106 kroner per gigajoule, som har været gældende siden 1. maj 2017.

Hvis forbrugernes pris skulle afspejle Rønne Varmes reelle omkostninger de seneste par år, burde den variable varmepris (per gigajoule) have været mindst 25 kroner lavere ifølge Bornholms Tidendes beregninger.

Det er denne forskel, der er medvirkende til, at varmeprisen fra og med marts går kraftigt i vejret, og at Rønne Varmes kunder i gennemsnit skal betale over 500 kroner mere om måneder for fjernvarmen.

Omdiskuteret underdækning

Bornholms El-produktion (BEP) opkræver de seneste års manglende indtægter som underdækning. Underdækningen er af (BEP) beregnet til godt 44 millioner kroner, og Rønne Varme er blevet pålagt at betale beløbet over to år – i 2020 og 2021.

Rønne Varme klagede over princippet om at opkræve underdækningen, men Forsyningstilsynet har i en foreløbig delafgørelse tilkendegivet, at BEP’s fremgangsmåde er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Om beløbet på 44 millioner kroner er korrekt beregnet, ventes Forsyningstilsynet at tage stilling til i den endelige afgørelse, der forventes i februar eller marts.

Rønne Varme har henlagt 43.291.000 kroner ifølge det seneste regnskab, og selskabet bekræfter, at det beløb er uændret. Overdækningen udgjorde per 30. april 2019 8.788.090 kroner, og ifølge RVV’s budget ventes det beløb at være steget med yderligere 1,129 millioner kroner i de sidste otte måneder af 2019. Illustration: Christina Skovmose

 

Beof: Allerede opkrævet én gang

Beof-ledelsens centrale budskab i den offentlige kommunikation om varmestriden er, at Rønne Varme ikke behøver at indregne underdækningen i priserne, fordi pengene allerede er opkrævet af kunderne

– Vi har synspunktet om, at man ikke må opkræve flere penge, end man har brug for, sagde Beof’s bestyrelsesformand Lars Goldschmidt til Bornholms Tidende i forrige uge.

– Det er vigtigt at fremhæve, at RVV allerede har opkrævet pengene ude hos kunderne én gang, så de har ingen gyldig grund til at opkræve pengene, sagde afdelings- og kommunikationschef Klaus Vesløv til avisen før jul.

Bornholms Tidende kontaktede i november Forsyningstilsynet for at få svar på, om Rønne Varmes fremgangsmåde er efter bogen. Beskeden fra Forsyningstilsynets pressemedarbejder inden jul var, at tilsynet ikke har rejst en sag om Rønne Varmes pris/henlæggelsespolitik.

”Vi har således ikke vurderet prisfastsættelsen fra Rønne Varme, herunder om de foretagne henlæggelser er i overensstemmelse med reglerne, eller om de helt eller delvist skal føres tilbage til forbrugerne. En sådan vurdering vil altid være konkret fra sag til sag,” skrev Forsyningstilsynet.

I svaret fra Forsyningstilsynet redegøres også for, i hvilket omfang fjernvarmeselskaber må operere med overskud.

”Varmeforsyningsloven bygger på et grundlæggende princip om nødvendige omkostninger, dvs. at der i varmeprisen til kunderne kan indregnes omkostninger, der er nødvendige for at kunne producere og levere varme. Prisberegningen sker på baggrund af værkets budget for perioden. En eventuel difference mellem selskabets realiserede indtægter og realiserede omkostninger skal efter administrativ praksis indregnes i det første eller i hvert fald det næstfølgende regnskabsårs priser.”

Til øremærkede nyinvesteringer

Et overskud – eller underskud – skal altså reguleres inden for to år og føres retur til kunderne.

Hvad angår henlæggelser, må pengene til investeringer maksimalt lægges til side i fem år, oplyser Forsyningstilsynet.

”Henlæggelserne kan tidligst påbegyndes fem år før det planlagte idriftsættelsesår. Henlæggelser foretages på budgettidspunktet, og i forbindelse med det anmeldte budget, skal der anmeldes en investerings- og henlæggelsesplan. Efter Forsyningstilsynets praksis skal henlæggelser ske til øremærkede nyinvesteringer. Hvis en investering ikke foretages alligevel, skal henlæggelsesbeløbene indtægtsføres,” skriver Forsyningstilsynet i mailen til Bornholms Tidende.

I illustationen på denne side kan man følge de seneste syv års udsving. I begyndelsen af perioden henlagde Rønne Varme penge til et geotermisk projekt. Da disse planer blev opgivet, blev de hensættelserne ført til indtægt, og det var i denne periode, at forbrugernes pris blev reduceret til 106 kroner per gigajoule.

Til sammenligning bliver den gældende forbrugerpris fra og med 1. marts 185 kroner per gigajoule.

 

Henlæggelser og overdækning hos Rønne Varme

Indtil 2020 opererer RVV med et skævt regnskabsår, der varer fra 1. maj til 30. april.

Nedenfor er selskabets henlæggelser og overdækning angivet på regnskabstidspunktet 30. april det pågældende år:

2016: Henlæggelser (HL); Overdækning (OD): 5,1 mio. kr.; I alt: 24,4 mio. kr.

2017: HL: 9,7 mio. kr.; OD: 25,3 mio. kr.; I alt: 34,9 mio. kr.

2018: HL: 24,4 mio. kr.; OD: 18,3 mio. kr.; I alt: 42,7 mio. kr.

2019: HL: 43,3 mio. kr.; OD: 8,8 mio. kr.; I alt: 52 mio. kr.

Henlæggelser og overdækning repræsenterer varmekundernes overbetaling. Som et selskab, der skal følge princippet om hvile-i-sig-selv, må RVV ikke akkumulere overskud, og overdækning ét år skal udlignes i de efterfølgende.

Henlæggelser skal være øremærket konkrete nye investeringer, og pengene må lægges til side i op til fem år.

Aktuelt henlægger RVV til investeringer på Beofs kraftvarmeværk. Hvis en investering ikke foretages alligevel, skal de henlagte beløb indtægtsføres og returneres til varmekunderne.

Kilde: Rønne Varme A/S’ årsregnskaber / Forsyningstilsynet