Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Græsset i rabatten bliver længere: “Det bliver godt for dyrelivet”

Det bliver godt for dyrelivet, når Bornholms Regionskommune fremover vil spare på græsslåning i både vejrabatter og det åbne land. Det mener Jens Christensen, næstformand for Danmarks Naturfredningsforenings bornholmske afdeling og bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling på Bornholm.

– Vi har tidligere fra ornitologisk forening og fra naturfredningsforeningen anbefalet, at man på skift lod nogle strækninger stå for at bevare nogle vinterstandere af forskellige planter med frøstande, som er til glæde for fuglelivet, siger Jens Christensen.

Det er nøjagtig det, der sker, når bagkanter i vejrabatterne fremover kun skal slås hvert andet år.

Sikkerheden er orden

– Det sikkerhedsmæssige ligger i oversigtsforholdene, og der vil man fortsætte med to gange om året at slå den yderste meter, så græsset ikke vælter ud over vejbanen, og så man kan se skiltene. Der vil også blive slået græs ved indkørsler, siger Jens Christensen.

Så I er egentlige meget positive?

– Ja, det er vi faktisk. Der er nogle strækninger, der er udpeget på grund af særlig flora og eng- eller overdrevsflora, hvor det er vigtigt, at man slår det hele i forsommeren, så der kan komme lys ned til bunden. Kommunen ved det godt, fordi foreningerne i 1990’erne udarbejdede et biologisk vejkort, og det kører kommunen i nogen grad stadig efter, siger Jens Christensen.

Har I ingen bekymringer ved, at der nogle steder kommer meget højt græs?

– Jeg har set, at nogle er bekymrede for, at det høje græs vil føre til flere rotter. Jeg tror, at de mange majsmarker er det primære problem, fordi rotterne her har masser af vinterfoder, siger Jens Christensen.

 

900.000 kroner

Kommunen vil spare 900.000 kroner på græsslåning.

Det betyder blandt andet, at den yderste kant ud mod vejen fortsat vil blive slået to gange om året, mens bagkanten fremover kun vil blive slået hvert andet år.

Arkivfoto: Allan Rieck

 

En strategi

Jørgen Hammer, formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, har forståelse for, at kommunen skal spare:

– Hvis man ikke vil slå så meget græs, skal man måske tænke på, hvordan strategien skal være for det, der vokser i vores grøftekanter. Ligesom man har forskellige kategorier af veje, når der handler om saltning og vedligeholdelse, kunne man have den samme strategi, når der gælder klipning. At der er nogle A-veje, hvor man klipper flere gange om året, fordi det er det, der klæder Bornholm bedst, og så er der veje, hvor der ikke kommer så mange, og hvor man ikke klipper så tit, siger Jørgen Hammer.

Det vil ikke klæde

Borgerforeningsformanden er lidt bekymret for kommunens plan om, at hyppigheden for klipning af vejrabatter i byområder og helleanlæg ændres fra seks-syv gange årligt til to gange om året.

– Jeg er nabo til Ny Kirke, hvor der er en del mindre grønne arealer ved vejen og cykelstien. Hvis græsset her kun bliver slået hvert halve år, vil det ikke klæde Bornholm at have sådan en rodebutik foran en kirke, hvor menighedsrådet slår græsset hver uge.

– Det er nok en gang et argument for en trappeløsning, hvor der er steder, hvor omgivelserne stiller krav om mere pleje, mens det andre steder er naturligt, at græsset står højt, mener Jørgen Hammer.