Grafik: Orbicon/ C. F. Møller Architects
FOR ABONNENTER

11 borgere og foreninger kommer med kritik: Udvidelsen mangler respekt for omgivelserne

Den planlagte bygningsudvidelse af Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen passer ikke ind på stedet. Sådan lyder den gennemgående kritik i de høringssvar, som Bornholms Regionskommune har modtaget i forbindelse med en netop afsluttet offentlig høring om de lokal- og kommunalplansændringer, der muliggør udvidelsen.

Kommunen har modtaget høringssvar fra i alt elleve foreninger og borgere. Deriblandt Arkitektforeningen Bornholm, Lene Elisabeth Koefoed, der bor forholdsvis tæt på museet, tidligere amtsborgmester Knud Andersen samt Foreningen Bornholm, der siden 1906 har være dybt involveret i kampen for at bevare det naturskønne Helligdommen.

I mange af høringssvarene henviser kritikerne til en central konklusion i en uvildig miljørapport, bestilt af Bornholms Regionskommune og lavet af ingeniørvirksomheden Orbicon, med supplerende rådgivning fra C. F. Møller Architects:

– Grundet projektets terrænbearbejdning og indpasning i terrænet (…) samt nedbrydning af en markant eksisterende struktur, ”Tårnet”, påvirker det de eksisterende samlede landskabs-og arkitektoniske værdier væsentligt, konstaterer miljørapporten.

 

Museumshøringen er overstået

Der har netop været offentlig høring om de regelændringer, der skal gøre det muligt for Bornholms Museumsforening at udbygge Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen med et kulturhistorisk museum, et lysmuseum samt et stort lokale til forskellige kulturelle aktiviteter. Der er kommet høringssvar fra i alt elleve foreninger og borgere.

 

Kommunens egen vurdering bliver flittigt citeret

Flere høringssvar citerer også Bornholms Regionskommunes oplæg til, hvad der skulle undersøges i miljørapporten. I oplægget til miljørapporten tager kommunens embedsværk nemlig det udgangspunkt, at jo, byggeriet vil forringe landskabet på Helligdommen:

– Den overordnede landskabsstruktur på stedet består af åbne skrånende flader ned mod kysten. Disse flader krydses af tværgående strukturer primært bestående af bånd af skovbevoksede sprækkedale.

– Den eksisterende bygningsmasse er tilpasset dette ret klare mønster og ligger som en ” tværgående linje” i landskabet og understreger og fremhæver dermed den overordnede landskabsstruktur. Tilbygningen bryder med den overordnede landskabsstruktur og gør den mere uklar. Det vurderes at den landskabelige værdi vil forringes, i og med at strukturerne bliver mere uklare, skrev Bornholms Regionskommune i det såkaldte afgrænsningsnotat, der gik forud for miljørapporten.

 

Høringssvar: Byggeriet passer ikke til Helligdommen

En rød tråd går gennem høringssvarene: Den amerikanske arkitekt James Carpenters tegninger lægger op til et uacceptabelt fremmedelement på Helligdommen. Ifølge kritikerne har arkitektens planer ikke tilpas stor respekt for landskabet på Helligdommen, bornholmsk kultur eller de arkitektoniske kvaliteter ved det museum, som skal udvides. Her er et udpluk:

– James Carpenters nordamerikanske bilhus kan måske på en anden grund forsøges genopstillet, men det lever ikke rigtigt op til dansk standard, synes jeg.
Troels Riis

– Carpenters projekt fremstår som en tilbygget havestue, der fuldkommen dominerer hovedhuset (kunstmuseet), som således opleves som et vedhæng, efter at væsentlige bygningsdele er fjernet.
Niels Vendelbo

– Med sit volumen og sin udformning vil tilbygningen blive det mest dominerende byggeri på stedet. Det eksisterende kunstmuseums arkitektur er bundet af den bestemte lokalitet, Helligdommen. Det er vigtigt, at enhver tilbygning og ombygning udarbejdes med den største omhu og respekt for både landskabet og den eksisterende bygning.
Gugga Zakariasdottir, på vegne af Arkitektforeningen på Bornholm

– Byggeriet kræver, at der sprænges flere meter ned i klippen. Det er meget u-bornholmsk at sprænge klippe uden grund.
Lene Elisabeth Koefoed

– Med den planlagte placering af en udvidelse for et lysmuseum og et kulturhistorisk museum finder Foreningen Bornholm, at det vil få så store konsekvenser, at det strider mod de landskabelige værdier, som Foreningen Bornholm siden 1906 har forsøgt at beskytte. Vi mener kort sagt, at udvidelsen med sin arkitektur vil blive for voldsom og dominerende, og medføre for store påvirkninger og ændringer af det storladne landskab, både ved sin størrelse og den deraf følgende planlagte terrænbearbejdning. Desuden frygter vi, at byggeriet aften og nat, som et ”lyshav”, kan blive et fremmedelement i naturen.
Niels-Jørn Jensen, formand Foreningen Bornholm