Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Politiet på kontrol i Rønne: To får klip i kørekortet

Bornholms Politi var fredag og lørdag ude og måle trafikanter inden for 40 km-zonen i Rønne.

Fredag stod fotovognen i Møllegade i Rønne i fire timer. Det skete på anmodning fra borgere i gaden.

Syv kørte hurtigere end de tilladte 40 kilometer i timen. En bilist med 59 kilometer i timen står til et klip i kørekortet.

Lørdag fik politiet så fat i en 19-årig mand, der kom kørende i varebil i Byledsgade i Rønne. Han var med laser blevet målt til at køre 57 kilometer i timen, og også han står til et klip i kortet, da den tilladte hastighed er 40 kilometer i timen.