Alex Speed Kjeldsen på besøg i Arnager. Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Sprogforsker vil på finansloven: Det er nu eller aldrig for det bornholmske sprog

Bornholmsk er en dialekt i hastig tilbagegang, lød det ildevarslende budskab, da sprogforskeren fra Pedersker torsdag aften aflagde besøg i Arnager. Men efter en time i Alex Speed Kjeldsens selskab stod det klart, at det bornholmske sprog ikke får lov til at afgå ved en stille død.

Nu eller aldrig

Alex Speed Kjeldsen er til daglig er lektor og har sin vante gang på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

I 2016 vendte han tilbage til fødeøen og har nu kastet sig ud i et gigantisk redningsprojekt: Færdiggørelsen af den Bornholmske Ordbog, som har ligget i dvale siden 80erne.

– Det er nu eller aldrig, sagde han og kastede sig ud i et timelangt foredrag, som dels gav arnagerboerne et indblik i det arbejde, der er gået forud for hans tid, dels det arbejde, der i disse år foregår med hjælp fra blandt andet en studentermedhjælper og omkring 30 frivillige bornholmere, der sidder og digitaliserer Rohmanns, Teinnæs’ og Stibolts gamle optegnelser fra 20erne og 30erne.

Ind i den store tekstdatabase

Herefter kom Alex Speed Kjeldsen ind på det store arbejde der ligger forude.

– Det kommer til at tage mindst ti år, før vi er færdige, lød det fra sprogforskeren, efter at han havde opremset en to-do-liste, der fik de fleste i salen til at gispe efter vejret.

19.000 ordbogssedler og otte bind af Otto Lunds romaner skal indtastes, 170 radioudsendelser skal gennemlyttes og afskrives, 80 cd’er med optagelser af talt sprog skal samme vej som alt det andet materiale: Ind i den store tekstdatabase, og der skal laves nye optagelser af ældre bornholmsk, inden det er for sent.

 

Figgafagga 

Mange lokale ord og vendinger på Bornholm afveg fra egn til egn for 100 år siden. Alex Speed Kjeldsen reserverede derfor sidste halvdel af foredraget på at zoome ind på Arnager, der fonetisk staves âr:nâ:ga.

Man talte i gamle dage om kvinder der ”gå lissåm ârnâga kjælijnjarna” – det vil sige, at de gik gåsegang.

Der fandtes en lokal Ârnagâgasyp, som serveredes på den nu hedengange Arnager Kro. Standardmål: 12,5 cl.

Hya var arnagerboernes betegnelse for et hyttefad og Værlys var fiskernes betegnelse for et specielt gult lys mod øst der signalerede opklaring.

Lokale udtryk skifter betydning fra sogn til sogn, fortalte Alex Speed Kjeldsen.

Udtrykket figgafagga betød i Arnager pakkenellikker, mens det i Nyker betød vrøvl.

Og hvis man i øvrigt var typen, der gjorde vrøvl over ingenting, kunne man blive opfordret til at ”stævne inn for rompeharreds tijnn”.

Alex Speed Kjeldsen sluttede af med fortællingen om Lyesen, en ung mand fra Povlsker, der for mange år siden ville immigrere til Amerika.

Han vendte om, da han kom til Arnager Lyng, for som han sagde: Det er frydelann.

Frydelann er et gammelt bornholmsk og betyder ”frodigt og herligt land”.

 

Den store drøm

Det første er allerede langt undervejs, 90 procent af ordbogssedlerne er på bare et år digitaliseret af flittige bornholmere i Pedersker, Svaneke og mange andre steder. Det sidste punkt er imidlertid et af Alex Speed Kjeldens personlige hængepartier.

– Jeg har simpelthen haft for travlt, indrømmer han og forklarer, at han har gang i et samarbejde med Bornholms Museum om etablering af et Bornholmsk Sprogmuseum med sproglaboratorium på Erichsens Gaard i Rønne, samt at Lea Wermelin forlængst er sendt ud på Christiansborgs gange for at samle opbakning til etablering af “den helt store drøm“: Et Center for Bornholmsk Sprog og Kultur.

– Vi skal på finansloven, siger han, og kommer eventuelle indvendinger i forkøbet med et: Selvfølgelig skal vi det. Det har alle de andre dialekter også.

Afslag fra Carlsberg

Alex Speed Kjeldsen talte for et fyldt forsamlingshus – af arnagerboerne døbt Salinj – og de fleste er nok gået hjem med en fornemelse af, at sprogforskeren fra Pedersker er umulig at slå ud af kurs.

I fredags fik han eksempelvis afslag på en fondsansøgning til Carlsberg-Fonden på syv millioner. Det var ærgerligt, forstod man. Og så alligevel:

– Det nytter ikke noget at sidde og græde over det. Så må man op på hesten igen.