Tegninger: Jørn Villumsen
FOR ABONNENTER

Leder: Samka kommer ikke – og staten har franarret Bornholm 42,5 millioner kroner

Endnu en begivenhedsrig uge er rundet på Bornholm. Avisens mange udsendte reportere har støvet historierne op ud fra devisen, at intet er for småt, med mindre noget andet er større.

Og det er det altid, hvilket jo medfører en række valg og fravalg, som altid er til diskussion. Også med og blandt læserne, hvilket er en god indikator på, at avisen betyder noget.

Vi nævner indledningsvist parentetisk, at Bornholms Tidende har haft en delegation helt ovre i Kolding for at kæmpe om den journalistiske spadestikspris, på grund af avisens dækning af Molslinjens problemer med rederiets primære beskæftigelse – at sejle.

Det eneste synlige resultat af avisens ekspedition er, at redaktørens forrude er revnet efter et jysk stenslag. Vi vandt ikke – men det er for længst slået i bornholmsk granit, at dækningen var vigtig. Snart kommer en færge med t-foil.

Og nu turen rundt på øen via ugens aviser.

 

 

Det har udløst en del polemik at Folkemødet vil flytte skibet Samka fra en plads i inderhavnen i Allinge til den mere vejrfølsomme ydermole.

Folkemødet oplyste, at Samka skulle flyttes, fordi Folkemødet ville bruge pladsen til to andre skibe. Samka har haft samme plads i tre år og været samlingspunkt for deltagere fra Ærø, Samsø og Læsø.

Ruth Lange, kommunalbestyrelsesmedlem på Samsø, satte for alvor fut i bålet, da hun meldte ud, at Folkemødet var griske og at det hele handlede om ussel mammon. Følelserne er store. Lyt for eksempel til denne passage i det læserbrev Ruth Lange indrykkede i Fyns Amts Avis, hvor hun understregede, hvor godt forberedt øerne er:

”Vi glædede os. Vi var hittepåsomme og så frem til de mange små nye tiltag,” skriver hun – og konkluderer:

”Så kære arrangører: Vi har besluttet at boykotte jer. Vi vil ikke komme. Vi vil behandles ordentligt, og vi vil markere, at I har gjort det modsatte!”.

Det kan virke voldsomt.

Læren er, at det er svært for Folkemødet at navigere i sin egen store succes. For hver og en af de mange trofaste deltagere har etablerede forventninger om hvad et Folkemøde præcist er for dem. Det er som juleaften, den laver man ikke om på – men hvordan skaber Folkemødet udvikling, hvis det ikke må lave forandringer?

Det kan organisationen godt gruble indgående over – mens man overvejer, om Samka ikke skal have sin gamle plads tilbage. Så ville Bornholms Tidende også få en positiv historie.

 

 

I disse dage tælles der ned til at pølsemaskinerne igen skal begynde at snurre hos pølsemageren Hallegaard, efter at en gruppe investorer købte forretningen efter konkurs.

Det er også et forløb, som mange har investeret følelser i. Stifteren Jørgen Christensen har senest forklaret Bornholms Tidende, hvad der efter hans mening gik galt undervejs.

”Det største flop var burgerne i caféen på det nye besøgscenter på Hammershus,” udtalte han til avisen. ”Det kostede en masse,” fortsatte han.

Det er godt at lære af sine fejl, men nedturen fremstår stadig ikke fuldt belyst.

Burgerne har næppe været hele forklaringen på konkursen i november 2019. Og for offentligheden og ikke mindst den udfarende presse, er der en vigtig lære:

Vi skal bevare vores sunde skepsis – og ikke lade følelserne løbe over, når vi iagttager og vurderer det bornholmske iværksætteri.

Journalisterne må især gerne huske at spørge kritisk ind til forretningsplanen, ligegyldigt hvor godt pølserne smager og hvor stolte øen er af stemplet som en gourmet-ø.

Kan forretningen køre uden tilskud? Er der rigtige job i det? Har du styr på bundlinjen, er vigtigere spørgsmål end det mere benovede: Hvorfor er du så dygtig?

 

 

Hallegaard er jo ikke alene om at sætte vores landsdel på det store gourmet-landkort. Senest har to oste fra Bornholms Andelsmejeri i Klemensker høstet en pris ved European Private Label Awards.

Der er tale om to blå oste med navnene Mycella og Danablu, som er produceret sammen med Michelin-kokken Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj i Aarhus.

Og her må alarmklokkerne allerede gerne lyde: Er det mon oste, der kan holde – som forretning? Eller er de blå oste mon et blålys?

Det tyder absolut intet på. Bornholms Andelsmejeri har et godt renome og øens blåskimmeloste har vundet hæder og ære før.

Og i dette forløb har mejeriet i Klemensker tilmed den store tyske detailkæde Lidl i ryggen. Spørgsmålet er om den slags partnerskaber kan være vejen frem for andre af øens spirende ideer, så de forankres i en lidt konservativ forretningsplan, her af tysk oprindelse.

Som vi i ugens løb skrev på lederplan:

”Glansen går ikke af den gode idé, fordi man konsoliderer den gennem samarbejde med større aktører, der kan foretage en gennemgående risikovurdering.”

 

 

Risikovurdering, det har vores kommune måske lært på den lidt dyre måde.

Fredag drog borgmester Winni Grosbøll til et hasteindkaldt møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). På dagsorden er de 42,5 millioner kroner, som regionskommunen i 2017 meget dydigt betalte tilbage til staten, efter at NaturBornholm havde modtaget 50 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det hele fremstår som et ret grotesk forløb – der måske heller ikke er helt belyst endnu?

Regionskommunen tilbagebetalte de 42,5 millioner kroner efter at ministeriet havde forklaret, at det gav en rabat på 7,5 millioner kroner, hvis pengene faldt inden den 1. januar 2018.

I mandags kom det så frem, at beskæftigelsesministeren har indgået en aftale, som betyder, at de museer og kulturinstitutioner, som ikke betalte tilbage, nu får store rabatter.

Minimum 80 procent af beløbet bliver eftergivet. Andre får reduceret gælden med 90 procent. Og nogen slipper helt gratis.

Og borgmester Winni Grosbøll undrer sig dybt over hele forløbet.

”Først og fremmest tænker jeg, at det er meget besynderligt, for vi har faktisk gjort alt, hvad ministeriet har bedt os om i den her sag og betalt den regning, de sendte os,” som hun sagde det til Bornholms Tidende.

Og det ligner jo administrativt sørøveri fra statens side. Måske vi skulle overveje at give hele parnasset på Christiansborg en rigtig elendig placering til Folkemødet, hvis de ikke makker ret og sender millionerne tilbage til Bornholm.

 

 

En anden løsning kunne være at sende Peter Hummelgaard Thomsen til Vestermarie, der nu vil have sig egen borgmester, der skal agere som ”smilende kransekagefigur”.

Der er tale om rettidig omhu, da Vestermarie snart regner med at brage gennem med store begivenheder.

”Der kommer til at ske meget i Vestermarie fremover, og der vil blive brug for en borgmester til at klippe snore ved rigtig mange indvielser,” lyder det fra Vestermarie Borgerforening.

Næstformand Bente Johansen fortæller, at den kommende borgmester ikke får nogen politiske beføjelser – hvorfor Winni Grosbøll ikke behøver frygte for sin kæde.

”Slet ikke. Vi tænkte bare, lad os finde på noget nyt, noget som ingen har gjort før,” lyder det fra Bente Johansen, der forklarer, at kvalifikationskravet til jobbet er overkommelige.

”Vedkommende skal være i stand til at klippe en snor over med et smil.”

Og dermed viser gimmicken, at hele øen snart har lært markedsføring – hvilket kræver, at den journalistiske dømmekraft skal holdes endnu skarpere.

 

 

Apropos dømmekraft. Engang imellem kan man bare mærke, at noget kan blive til en sag, der en dag havner på lederskribentens bord.

Så vi tager den på forhånd.

For sådan en kommende sag blev behandlet på kommunalbestyrelsens møde torsdag. Og hvis man som Bornholms Tidendes både vågne og udsendte politiske redaktør havde læst bilagene til dagsordenen, så sprang historien i øjnene.

Jakob Marschner sammenfattede i sin dækning:

”Græsset i vejrabatterne og ved helleanlæg i både bornholmske byer og i det åbne land vil få lov at gro, så græsset i perioder bliver omkring en meter højt.”

Det skyldes, at kommunalbestyrelsen i oktober valgte at spare 900.000 kroner på at slå græs og pleje kommunens arealer.

Kommunens Center for Ejendomme og Drift har beregnet på konsekvenserne af den besparelse. De forudser, at græs, der er højere end græs plejer at være langs landevejen, vil udløse reaktioner hos bornholmerne:

“Dette vil falde nogle borgere for brystet. Andre vil nyde at vegetationen vil få lov til at gro.”

Har vi her en af sommerens helt store sager på Facebook? Der er i hvert fald følelser i sagen. Og sprængkraften bliver kun større af, at nogle af de mest følsomme mennesker overhovedet også bliver ramt – bilisterne:

“Ved klipning må der forventes en øget mængde afklip på kørebaner.”

Vi glæder os til at følge sagen!