87 personer deltog i mødet, og debatlysten og idékapaciteten var stor. Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Debatmøde om ny børne- og ungepolitik: Der er mange ting galt i dag

– Hvad er det gode liv?

Dette grundlæggende filosofiske spørgsmål – i dette tilfælde det gode liv for børn og unge på Bornholm – var det helt centrale spørgsmål på et borgermøde onsdag i denne uge.

Spørgsmålet er ikke trukket ud af den blå luft, men blev sagt af viceborgmester Morten Riis (EL), der er formand for børne- og skoleudvalget og dermed er en af de politiske hovedaktører.

– Vi leder efter pejlemærker, som vi politikere kan styre efter. Hvad der skal til for at indfri dem, er sværere. Men jeg tror godt, at vi kan blive enige om, hvor vi gerne vil hen, sagde Morten Riis i sin velkomst.

87 personer havde på forhånd tilmeldt sig til det to timer lange møde, der er en brik i kommunens arbejde med at lave en ny børne- og ungepolitik for aldersgruppen 0-29 år.

– Det er spændende, hvor meget vi bliver involveret, overhørte Bornholms Tidendes udsendte en af deltagerne sige til sin sidemand, inden Morten Riis bød velkommen.

Langt hovedparten af de tilstedeværende i hallen var noget ældre end 29 år, idet de særligt inviterede til det offentlige borgermøde var personer fra institutioner, interesseorganisationer og foreninger. Tidligere på dagen havde arrangørerne holdt idémøder med udvalgte elever fra Campus Bornholm og kommunens folke- og privatskoler i byrådssalen.

Det er hensigten, at en samlet politik for børn og unge med et spænd på tre årtier vil skabe en bedre overgang fra barndom og ungdom til det tidligere voksenliv. ”Sammenhængende” er nøgleordet, blev det understreget flere gange omkring bordene.

Kommunens arbejdsgruppe på forhånd kreereret tre grupper med aldersintervallerne 0-6 år, 6-16 år og 16-29 år, og deltagerne fordelte sig ved bordene, alt efter deres faglighed og interesse.

 

Politikarbejdets tidsplan

7. februar skal styregruppen bestående af blandt andet centerchef Anders Fløjborg og servicedirektør Trine Dorow godkende udkast til en sammenhængende børne- og ungepolitik.

I marts skal de politiske udvalg forholde sig til udkastet, der sidst på måneden sendes i høring indtil 4. maj.

Med nye idéer til rådighed skal Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget komme med deres oplæg til en sammenhængende børne- og ungepolitik.

Efter den nye politik skal den endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen 25. juni.

Bornholms Regionskommune har allerede både en vedtaget børnepolitik og ungepolitik. De blev udarbejdet i henholdsvis 2006 og 2007 og senest revideret i 2011.

Lige efter seneste kommunalvalg besluttede politikerne, at en ny børne- og ungepolitik skulle udarbejdes i indeværende valgperiode.

 

Bornholms Tidende tog plads ved et af bordene, hvor det gode liv for 0-6-årige var på dagsordnen.

I den indledende drøftelse af det gode børne- og ungdomsliv i vuggestuer, dagplejer, børnehaver og hjemme i familiens skød dukkede ord som ”tryghed”, ”gode overgange”, ”faste rammer” og ”social arv” hurtigt op omkring bordet, hvor børnehaverne, politiets forebyggelsesenhed, kommunens børneafdeling og en forælderrepræsentant var til stede.

Balancen mellem børnenes tidsforbrug i institutioner og derhjemme optog mine borddamer og bordherrer. Også indsatsen for de mest sårbare børn – især dem, der er så tilpas moderat sårbare, at de skal gå i almindelige børnehaver og vuggestuer – prægede snakken.

Og undervejs dukkede mere konkrete spørgsmål op:

Må børnehavebørn have lov til at besøge deres søskende i vuggestuen i samme bygning? Er det en god idé at have kæledyr i daginstitutionerne?

I sin velkomst havde Morten Riis sluttet af med at konstatere, at aftenen ikke var et debatmøde, som kommunen havde skrevet i invitationen, men snarere en samtalesalon.

– Hvis nogen havde været hjemme og spidse debatblyanten, kan det godt være, I bliver skuffet, sagde han.

Debat i plenum var der ikke afsat tid til i det kompakte program, men omkring bordene gik snakken lystigt. Efter pausen skulle alle skrive deres ideer på gule post it-sedler og derefter vurdere, om de kunne kobles sammen med ét af kommunens fem fastsatte hovedmål.

 

Vi har tiden til en grundig
inddragende proces

 

Mange kunne klistre deres ideer til visionen om, at børn og unge ”lærer, trives og er sunde”. Eller at de er ”en aktiv del af meningsfulde, trygge fællesskaber”.

Mens det var mere udfordrende at leve op til målet om, at man skal have ”lokal indsigt og globalt udsyn”

Nogle af bordene tog blå ark i brug og opfandt nye hovedmål. ”Sårbare børn/børn med særlige behov” skrev en gruppe på et af de blå papirer, mens en anden fremhævede begreberne ”dannelse, livsduelig og selvværd”.

Lederen af politikudviklingens styregruppe, centerchef for Børn og Familie Anders Fløjborg, sagde undervejs, at ”det bliver spændende, om jeres sedler passer ind i de temaer, der er valgt for et godt børne- og ungeliv”.

Både han og Morten Riis lovede, at alle idéer vil blive taget med tilbage til arbejdsgruppen, som i begyndelsen af februar skal have første udkast til en sammenhængende børne- og ungepolitik klar.

– Vi har tiden til en grundig inddragende proces. Det har hele tiden været et politisk ønske at få en bred proces. Noget af inspirationen kan give os en vinkel, vi ikke havde i forvejen. Det fantastiske ved at invitere folk indenfor er, at det kan give et indspark til det videre arbejde, sagde Anders Fløjborg til Bornholms Tidende.

Da to timer var gået, var det Morten Riis’ indgriben og ikke deltagernes debatlyst og idékapacitet, der satte en stopper for mødet.

– Tak for at bidrage til, at det bliver endnu federe at bo på Bornholm, lød afslutningsreplikken.

Den fremtidige børne- og ungepolitik ventes at blive vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni.

 

 

Forvaltningens forslag til overordnet formål

Inden borgerinddragelsen har en administrativ arbejdsgruppe foreslået, at børne- og ungdomspolitikken skal have fem overordnede mål. Ved onsdagens møde i Rønnehallen blev deltagerne bedt om at placere deres idéer inden for en af de fem mål.

”På Bornholm vil vi sammen skabe de bedst mulige rammer for vores børn og unge, så de er rustede til at møde fremtidens udfordringer. For os på Bornholm betyder det, at vores børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og aktive medborgere. Derfor arbejder vi for, at alle vores børn og unge…

· er en aktiv del af meningsfulde og trygge fællesskaber

· lærer, trives og er sunde

· er nysgerrige børn og unge, der har indflydelse, bidrager og tager ansvar efter evne

· har lokal indsigt og globalt udsyn

· gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde”

Arbejdsgruppen har desuden fremlagt en række forslag til temaer, der vil blive suppleret af de idéer, som modtages under borger- og politikerinddragelsen:

1. Chancelighed

·  Lige muligheder for et godt liv

·  Fysisk og mentalt sunde børn og unge

·  Rette indsats til rette tid

2. Fællesskaber

·  Alle børn og unge oplever at høre til

·  Kultur og mangfoldighed

·  Meningsfyldte og trygge fællesskaber

·  Gode rollemodeller

3. Sundhed og trivsel

·  Fysisk, mental og social trivsel

·  Understøtte uformelle mødesteder til spontane aktiviteter

·  Gode ramme for synlige og tilgængelige fritids- og kulturaktiviteter

4. Natur

·  Bornholms unikke natur understøtter leg, læring og aktiviteter

·  Vi er sammen om en bæredygtig ø

5. Lyst til læring og selvstændige valg

·  Tiltrække og fastholde unge til uddannelse og job på Bornholm

·  Individets muligheder

·  Prøvende og nysgerrige

·  Kompetent til at håndtere forandringer

 

 

Børne- og skoleudvalgsformand Morten Riis (EL) fortæller, at han har fået meget ud af onsdagens borgerinddragelse. Foto: Jens-Erik Larsen

 

Morten Riis: Processen er lige så vigtig som den endelige politik

 

Hvorfor er der behov for en ny børne- og ungepolitik og alle disse drøftelser? I har jo politikker på områderne i forvejen.

– Denne måde at arbejde på, som vi har gjort i aften, er god i forhold til at sikre, at de ideer og ønsker til fremtiden, som borgere måtte have, bliver samlet op af politikerne. Det er faktisk også en rigtig god øvelse for os politikere, for den kan give os fokus i det politiske arbejde. Det vil sige, at vi finder nogle målsætninger, som vi er enige om. Hvis vi starter med at have en værdibaseret diskussion om, hvilket børne- og ungeliv vi gerne vil have, så bliver det måske lidt lettere at nå frem til løsningerne. Hvis vi starter med at være enige om, hvor vi vil hen, er det en bedre måde at komme frem på. En tredje god ting er, at nogle af de ting, vi har diskuteret ved bordene handler om kultur – for eksempel skel mellem forskellige uddannelser på campus. At lave en kultur om, er ikke noget, man gør ved et snuptag. Men jeg tror, at det starter med en grundlæggende værdibaseret diskussion om, hvad vi gerne vil. Så er vi langsomt ved at etablere en ny kultur og fælles forståelsesramme, siger Morten Riis.

Hvad er det, der er galt på børne- og ungdomsområdet på Bornholm i dag?

– Der er mange ting, ”der er galt”, hvis man skal sige det sådan. Man kan nævne meget, for eksempel at hvert sjette barn på Bornholm har en sag hos en myndighed mod hvert tiende barn på landsplan. Vi har knap så velfungerende familier og mange børn med diagnoser – også som er en del af det fungerende undervisningsmiljø. Der er masser af folk, som vi skal være bedre til at tage hånd om og sørge for, at der kan etableres fællesskaber – også uden for idrætsforeninger. Der er brug for tilbud ude på øen for unge mennesker, så de får nogle sunde og engagerende fritidsinteresser, og at de undgår at havne i dårligt selskab og med et liv uden retning og mål. Jeg tror, at vi alle har brug for fællesskaber, hvor vi bliver anerkendt og set.

Adgang til trygge og fællesskaber har I på forhånd gjort til et hovedmål. Hvad kunne det konkret være?

– Nogle campuselever sagde til mig i morges, at de savnede et sted at være. Et sted, som ikke er voksen-initieret. De sagde ikke direkte ”ungdomshus”, men ønsket var et sted at mødes frit, hvor man ikke som sådan skal lave noget bestemt. Det efterspurgte en hel del af dem. Jeg tror, at der findes nogle tilbud, som de ikke er opmærksomme på, så det kan også handle om kommunikation.

Hvorfor har I valgt at lade målgruppen spænde helt fra 0 til 29 år?

– Indimellem falder folk ned mellem to stole. Bare fordi man fylder 18, løses alle tidligere problemer ikke. Vi er nødt til at have et tværfagligt samarbejde som kommune. Det ideelle ville være at have én og samme sagsbehandler hele vejen igennem. Det er selvfølgelig utopi – folk skifter for eksempel job – men vi bør have en ambition om kontinuitet og større sammenhæng.

I din introduktion stillede du selv dette spørgsmål: ”Er det ikke bare endnu et papir i en lang række papirer, som politikere har besluttet af vedtage”. Prøv at overbevise mig om, at dette ikke er projektmageri og strategiarbejde for papirets skyld?

– Jeg synes, det er vigtigt at tage en diskussion om, hvor vi gerne vil hen. Og det kan godt være, om vi et par måneder får at vide, at vi skal spare 80 millioner kroner i det næste budget. Så kan man spørge, ”hvad vil I stille op med den nye politik?” Selv i den situation vil jeg sige, at hvis man ved, hvad der er det fundamentale for et velfungerende børne- og ungeliv, er det også et papir, der kan hives frem, når besparelser drøftes. Vi kan sige, at hvis man skærer dette væk, vil man hive tæppet væk under hele indsatsen. Det elementære og fundamentale er vigtigt at definere, selv om vi ikke altid har økonomiske muligheder for at udfolde alle de idéer, som vi har.

Kommunen har allerede en børnepolitik og en ungepolitik, senest revideret i 2011. Kan du komme et par eksempler på, hvordan I har brugt de politikker i praksis?

– Nu har jeg ikke været med i politik i hele perioden siden 2011. Og det er da heller ikke politikker, vi har fremme hver dag. Men det at vi har deltaget i en proces som denne, gør, at man ikke nødvendigvis behøver hive et papir op af en skuffe. Det er dialogen, som man har været en del af, og hvor man har været en lyttende og anerkendende part, der gør, at man i en eller anden forstand selv bliver en bærer af politikken.

– Så er det i virkeligheden i lige så høj grad processen som selve den nedfældede politik, I kan bruge?

– Ja, det er det.

Hvad er succeskriteriet for dig med hele dette arbejde?

– Jeg synes, at processen er en succes. At unge mennesker bruger tid på det, og at vi er så mange mennesker til stede i aften. Vi har i dag fået mange ting at vide, som ellers aldrig ville være blevet en del af politikken. Hvis det bare havde været os politikere og embedsværket, der skulle udarbejde alt dette alene, ville mange aspekter være blevet overset.