Borgmester Winni Grosbøll. Foto: Allan Rieck
FOR ABONNENTER

Borgmester efter møde om 42,5 mio. kroner: Vi er ikke i mål

– Det var fint, at beskæftigelsesministeren pressede os ind i sin kalender, så vi kan få svar på nogle af vores spørgsmål.

Sådan siger borgmester Winni Grosbøll umiddelbart efter, hun sammen med sin kommunaldirektør, Johannes Nilsson, fredag formiddag havde møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i ministeriet i København om de 42,5 millioner kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond (se artiklen herunder).

Så vidt, så godt.

For:

– Jeg må også sige, at der fortsat er nogle uafklarede ting, så jeg er bestemt ikke sikker på, vi er helt i mål.

Hvad betyder det? Vi taler om 42,5 millioner kroner – er der udsigt til at regionskommunen får dem tilbage eller hvad?

– Ministeren har meget stor forståelse for, at vi føler os frustrerede. Han anerkender, at det hele vejen igennem er en mærkelig sag, kan jeg godt sige, uden at lægge ham ord i munden, for vi har gjort alt det, vi skulle, men man har sat en skæringsdato, som betyder, at vi falder uden for den kategori, som man har valgt at eftergive midlerne. Han forklarer, at han jo opererer med en aftalekreds tilbage til 2014, hvor pengene udbetales, og hvor man så laver en skæringsdato for tilbagebetaling den 1. januar 2018 – eller faktisk den 22. december 2017.

– Han opererer på aftalekredsens mandat, og han kan også godt forestille sig, at sagen vil blive et emne i partierne, fordi den jo har påkaldt sig opmærksomhed rundt i landet. Der er noget rumlen i øjeblikket rundt omkring, fordi det virker så åbenlyst – og det er mit ord – uretfærdigt, det, der er sket. Men det er jo også en sag, som han har arvet fra sin forgænger og vel også forgængeren før ham, og han kan sagtens forstå os. Jeg kan så som politiker undre mig over, at man laver en aftale, hvor man med åbne øjne siger, at dem, der har overholdt deres del af aftalen, straffer vi. Så det vil jeg tale med kredsen om. Hvordan kan man bygge et system op, som gør det? Vi havde faktisk en meget lang dialog med både Arbejdsmarkedets Feriefond og ministeriet helt frem til, at vi betalte lånet, mens de, der ikke gjorde, nu er blevet begunstiget.

– Men ministeren siger, at der blev lagt en skæringsdato, og den forholder han sig til. Skal der pilles ved den, skal de øvrige partier i aftalekredsen være med på det.

Hvad gør du nu?

– Nu vil jeg lige tale med Tønder Kommune, Roskilde Kommune og Randers Regnskov, som jeg ved også tilbagebetalte pengene inden skæringsdatoen og også er i klemme nu. Så ser vi. Men der ligger i hvert fald en opgave i at få en forklaring fra de partier og de politikere, som står bag aftalen, og som altså har besluttet, at det er sådan, man ønsker at forvalte statslige aftaler.

Du vil fortsætte med at presse på?

– Ja, helt klart. Jer er ret frustreret, og det strider imod al min lærdom om, at man overholder sine aftaler og betaler sine regninger til tiden. Jeg synes, det er en forkert kurs at slå ind på, og jeg ved ikke, hvordan jeg vil forholde mig næste gang jeg får et påbud fra staten – og det er jo ikke sådan, det skal være. Så det er klart, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at påvirke dem til, at den her aftale skal omfatte samtlige lån, det handler om, siger Winni Grosbøll.

– Det vil jeg bruge en del kræfter på.

 

 

Mødet fredag med beskæftigelsesministeren

 

Borgmester Winni Grosbøll (S) var fredag formiddag til hasteindkaldt møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om de 42,5 millioner kroner, som Bornholms Regionskommune i 2017 tilbagebetalte til Arbejdsmarkedets Feriefond. Fonden havde givet pengene som et lån til Natur Bornholm i Aakirkeby, og en række andre institutioner landet over havde modtaget penge på lignende vilkår.

Der opstod sidenhen en diskussion om, hvorvidt der rent faktisk var tale om lån, eller om det reelt var donationer, som på grund af teknikaliteter blev betegnet som lån.

I mandags oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard så, at løsningen blev, at i alt 46 forskellige institutioner, som til sammen havde modtaget knap 800 millioner kroner, fik eftergivet de 710 millioner, idet modtagerne som minimum slap for at betale 80 procent af deres gæld.

På den baggrund udbad Winni Grosbøll sig et møde med Peter Hummelgaard. Hun finder det nemlig stærkt betænkeligt, at regionskommunen, som rettede ind, da Beskæftigelsesministeriet bad om at få pengene tilbage, nu bliver straffet ved som en af de få modtagere ikke at få eftergivet størstedelen af de modtagne midler. I 2017 løb beskeden fra Beskæftigelsesministeriet, at der, for de ”låntagere”, som betalte inden den 1. januar 2018, ville være en rabat, og den udgjorde for regionskommunens vedkommende 7,5 millioner kroner, idet Naturbornholm oprindeligt havde modtaget 50 millioner.

I øvrigt valgte også Roskilde Kommune dengang at tilbagebetale et beløb, og daværende borgmester, Joy Mogensen, sagde i den forbindelse ifølge Berlingske Tidende allerede i april 2017: ”Hvis de andre får eftergivet deres gæld, må det også gælde os, der lige har betalt”.

Joy Mogensen er i dag kulturminister i den siddende regering.

Winni Grosbøll har tidligere i Bornholms Tidende forklaret, at da hun og kommunalbestyrelsen valgte at tage de 42,5 millioner kroner op af kommunkassen, var det for at passe på borgernes skattepenge ved at spare de 7,5 millioner kroner, som rabatten udgjorde, men at pengene blev sendt til Beskæftigelsesministeriet med det forbehold, at hvis der senere blev eftergivet penge, mente regionskommunen, at det var rimeligt også at komme ind under en sådan aftale og få de 42,5 millioner kroner – eller nogle af dem – retur.