Arkivfoto: Allan Rieck
FOR ABONNENTER

Græsset omkring vejene får lov at blive en meter højt

Græsset i vejrabatterne og ved helleanlæg i både bornholmske byer og i det åbne land vil få lov at gro, så græsset i perioder bliver omkring en meter højt.

Samme højde vil græsset på kommunens byggegrunde få i perioder, og de kan derfor blive sværere at sælge. Græsset får også lov at vokse sig langt på kystskråningen langs Munch Petersens Vej i Rønne, på nogle hundelufterarealer og på andre kommunale områder, der fremstår mere som natur end som park.

Det er nogle af de praktiske følger af, at kommunalbestyrelsen i oktober valgte at spare 900.000 kroner på at slå græs og pleje kommunens arealer. I vejrabatterne og ved helleanlæggene går græsset fra at være blevet slået 6-7 gange om året til nu blot to gange om året.

Det godkendte kommunalbestyrelsen torsdag. Forinden havde natur- og miljøudvalget taget skridt til at finde ud af, hvad spareøvelsen præcis kommer til at indebære.

– Man siger nogle steder, at kommunen vel bare kan spare her og der. Det synes vi tit og ofte ikke er så respektfuldt, heller ikke over for vores medarbejdere. Så vi syntes, at vi gerne ville se de praktiske følger af hvad vi her vedtog. Den opgave har administrationen løst vældig fint, nøgternt og neutralt, sagde udvalgsformand Leif Olsen (SF).

“Da arealerne kun klippes to gange årligt vil de i perioder have en græshøjde på cirka en meter. Vegetationen kan blive over en meter høj, med det beskrevne forslag afhængig af voksestedets karakter. Dette vil falde nogle borgere for brystet. Andre vil nyde at vegetationen vil få lov til at gro. (…) Salgbarheden af byggegrundene kan mindskes”, oplyste kommunens Center for Ejendomme og Drift.

Både bilister og landmænd kan også få følger af, at græsset i vejrabatter og ved helleanlæg fra i år vil blive klippet sjældnere end før.

“Ved klipning må der forventes en øget mængde afklip på kørebaner. Kan have betydning for fauna og flora samt øget frøspredning”, havde Center for Ejendomme og Drift fortalt før politikerne mødtes.

Ud af de 900.000 sparede kroner på årets budget er de 356.000 kroner rundt ved kun at lade den såkaldte efterårsrabatklipning af grøftekanter finde sted hvert andet efterår. Også det vil få følger:

“Bagkanter vil lettere springe i skov, (og man kan imødese, red.) rotteproblemer. Det vil medføre en hårdere belastning af materiel, fordi græsset bliver sejere og bevoksningen kraftigere. Fremdriften på maskinerne bliver langsommere på de arealer, som slås hvert andet år. Kan have betydning for fauna og flora. Øget frøspredning mod landbrugsarealer”, hedder det også fra Center for Ejendomme og Drift.

Borgmester Winni Grosbøll (S) studsede en smule over sagen. Den er også en smule usædvanlig, for det sker ikke ofte, at et politisk udvalg beder om at få oplyst de præcise konsekvenser af en del af et budgetforlig. Her endda et budgetforlig, som alle kommunalbestyrelsens partier står bag.

– Jeg synes, at vi skal tage det som en orientering om de her ting, sagde hun.