Tegning: Jørn Villumsen
FOR ABONNENTER

Leder: Skal vi have flere rige ældre, hvor er glenterne – og vinder Kiba?

Der er lørdag og dagen er tiltaget med godt 20 minutter den seneste uge. Og her på avisen har de omkringfarende reportere ugen igennem også gjort hvad de kunne, for at kaste lys ud over alle hjørner af det smukke bornholmske land.

Flere historier fortjener at få et par ekstra pointer med på vejen – og vi starter med de ærede ældre medborgere, der jo også er rigt repræsenteret blandt vores kernelæsere. Nå ja, måske også på redaktionen.

Hvis du, kære læser, måske har passeret den deadline, hvor du springer badut op og ned ad trapperne, men tager et mere mageligt tråd med et fast greb om gelænderet, er du så pludselig blevet en økonomisk belastning for fællesskabet?

Det må nogen jo mene, siden begrebet ældrebyrde overhovedet har bidt sig fast. Men det er et fornærmende udtryk, for nutidens ældre er unge, der bare har taget deres tørn.

Alder er ikke en byrde, det er et tal.

Og måske skal Bornholm ligefrem lovsynge de ældre og tiltrække flere af dem, der har overlevet livet længst. I hvert fald nogen af dem – det sidste vil blive uddybet i det følgende.

Vi starter med begyndelsen: I denne uge udbasunerede professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg denne pointe: ”Ældre tilflyttere kan være en god idé for Bornholm!”

Nu spidser vi ører og springer forsigtigt op af stolen!

Professorens pointe er blandt andet, at fremtidens ældre vil have langt større pen-
sionsopsparinger end mange af nutidens ældre, der måske primært har en folkepension – og de opsparinger betaler de skat af ved udbetalingen. De penge klinger i kommunekassen.

”… er man i stand til at tiltrække ældre borgere, som er ressourcestærke både sundhedsmæssigt og pensionsformuemæssigt, vil de meget vel økonomisk set være en god idé for kommunen,” fortsætter professoren.

Vi skulle være en ringe avis, hvis vi ikke derpå sprang badut og spurgte borgmester Winnie Grosbøll, hvad hun mener om Kurt Houlbergs pointe om at raske og rige ældre er en gevinst:

”Det er også første gang, jeg har set det udtrykt så præcist på nationalt plan,” siger hun – men fastholder derpå kommunens strategi om at målrette indsatsen mod de grupper, der kan forny arbejdsstyrken.

En anden opsigtsvækkende historie denne uge handler om den røde glente. Der er tale om en yderst social fugl, som overnatter sammen med sine artsfæller. Vi kunne fortælle, at der i en ny tælling er registreret hele 432 røde glenter på landsplan – men kun seks af dem er talt på Bornholm.

Vi kan ikke lide, at andre får mere end os – og heldigvis tror ornitolog Mogens Timand Kofod ikke på tallene. Han vurderer, at der snarere er op mod 90 røde glenter på Bornholm, hvilket faktisk er en fin udligning i forhold til landsplan.

Og hans forklaring på de lave tal er ganske opsigtsvækkende:

”Jeg tror, de er underrapporteret her på Bornholm, fordi de har skiftet overnatningssted.”

Det er snedigt gjort af glenten.

Og her kan man jo godt indflette en morsomhed om, at vi må håbe, det kun er de sunde og raske glenter, der er fløjet til Bornholm, så de kan blive en gevinst for bestanden.

De forsvundne glenter giver unægtelig et godt perspektiv til den næste vandretur, for både unge og ældre bornholmere: Hold øje med glenten! Vi mangler måske cirka 80 stykker. Hold især øje med nye reder, der ikke er registreret som bolig endnu. Faktisk er det måske en sag for kommunen, hvis glenten ligefrem snyder med bopælspligten.

Flere ældre, flere glenter – og flere e-mails til øens lægerne.

Politikere troede, at muligheden for at få en digital konsultation via e-mail ville lette trykket på lægernes telefoner. Men hvordan er det gået – stemmer forventningerne til den digitale verden denne gang overens med den virkelige virkelighed?

Nej.

 

Måske skal vi også konstatere,
at digital betjening af borgere
ikke altid er en lyksalighed

 

Hvor antallet af e-mail- og telefonkonsultationer i 2008 tilsammen udgjorde 43 procent af det samlede antal henvendelser til de bornholmske læger, så udgør denne andel i 2018 51 procent af det samlede antal henvendelser.

Men der er ikke blevet færre telefonhenvendelser. Der er bare kommet flere måder at komme i kontakt med lægen på – og presset på lægerne er dermed samlet set øget.

Det er tankevækkende. For hvis alle henvendelserne er relevante, så må det jo betyde, at det før har været for svært at komme i kontakt med lægen via telefonen?

Og måske skal vi også konstatere, at digital betjening af borgere ikke altid er en lyksalighed.

Sikkert er det, at det ville være skønt med en samlet gennemgang af alle de digitale løsninger vi udsættes for som borgere: Er de en fordel? Og for hvem?

”Jeg er super, super glad!”

I denne uge kom meldingen om at det skrantende pølsemageri Hallegaard genopstår. Og derfor var stifteren Jørgen Toft Christensen glad.

”Jeg kender jo maskinerne, så de skal bare pudses, så er vi klar igen,” lød det optimis-
tisk fra Jørgen Toft Christensen.

Det er en kreds på fem investorer, to er lokale, der har lagt et bud på 225.000 kroner som redder slagteriet ud af den konkurs, der ramte i november 2019.

Nu starter firmaet forfra, og meldingerne tyder på, at der vil blive udvist både mådehold og købmandskab fra de nye ejere.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad det egentligt var, der gik galt mellem den bornholmske gourmentrestaurant Kadeau, der i nogle år har været med i ejerkredsen i Hallegaard, og den oprindelige stifter Jørgen Toft Christensen.

”Man skal være sikker på, hvad man vil bruge hinanden til,” lyder det lidt kryptisk fra Jørgen Toft Christensen. En dag skal den kommentar gerne uddybes, vi vil høre mere.

 

Det gik helt galt, da Bornholms Tidende
på lederplads efterlyste en mere sober
tone i debatten

 

Apropos kommentarer. Det gik helt galt, da Bornholms Tidende på lederplads efterlyste en mere sober tone i debatten.

Vores opfordring lød:

”Skal vi ikke blive enige om, at vi i udgangspunktet diskuterer sagen og dens indhold. Lad os tage debatten tilbage og gøre den sund!”

Ordene var skrevet af chefredaktøren, og da han ikke stammer fra bornholmsk slægt fik han besked på at … tænke sig om:

”Det kommer aldrig til at ske med en førder som chef.”

Og fra anden side lød det, at opfordringen til at tale pænt, var en slags censur:

”Slået tilbage til ”tavsheds-kulturen” igen.”!

Og sandelig om ikke den sagesløse bestyrelse skulle trækkes ind i sagen:

”Det er lidt uhyggeligt, at vor nye chefredaktør allerede så tidligt er blevet taget i skole af sin bestyrelse, tilsyneladende. Nu skal det så vise sig, hvem der vinder den kamp.”

Skribenten sidder lidt målløs tilbage. Måske ville det være godt for helbredet bare at slukke for internettet.

Ihvertfald ikke meget blomstersprog der. De toner lyder der til gengæld fra Lottes Blomsterværksted på Lille Torv i Rønne, der torsdag, fredag og lørdag har sendt 18-årige Kiba Stenholm til DM i Skills – altså færdigheder i flomsterbinding – i Bella Centeret i København.

Hvis du i dag går i butikken for at købe blomster, går du forgæves.

”Vi laver et heppekor. Hele butikken tager derover i samlet flok, så lørdag lukker vi butikken. Det har jeg ikke gjort i 35 år,” lød det fra den stolte indehaver Lotte Hjorth.

Vi glæder os til at høre, hvordan det går for Kiba!

Og således blev der denne gang ikke megen plads til bornholmernes favoritemne nummer et: Transport. Men vi kan konstatere, at helikopteren i Hasle ser ud til at overleve afstemningen og flyver videre med turister. Og at Molslinjen er sat til salg af ejeren Polaris. Og søger man på sagen, får man denne annonce via Google:

“Find Molslinjen på DBA – køb og salg af nyt og brugt

Annoncer med Molslinjen på DBA. Stort udvalg af Molslinjen til billige priser. På DBA finder du altid et godt tilbud på både nye og brugte varer til salg.”