Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker. Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

22 børn indskrevet på idrætsskolen

Det går godt med indskrivningen af børn til næste skoleårs børnehaveklasse.

Forleden kunne Svartingedal Skole fortælle, at der er 23 børn indskrevet i Hasle, og nu kan Nyker Frie Idrætsskole, der er en privatskole, melde ud, at der er til en hel klasse, når skoleåret 2020/2021 starter til sommer.

Det fortæller skoleleder, Grethe Kofoed Svendsen.

– Det er jo fuld klasse med 22 elever. Det er vi rigtig glade for, siger skolenlederen og oplyser, at man allerede har holdt informationsmøde for de kommende forældre.

Fordelingen i den kommende børnehaveklasse er fifty-fifty i forhold piger og drenge, samtidig kommer de fra det område, hvorfra Nyker Frie Idrætsskoles pleje at få deres elever fra.

– De kommer primært fra den vestlige del af Bornholm. Hvis man trækker en tråd fra Aakirkeby, så er det, der ligger til vest for det, der, hvor vores elever kommer fra, siger Grethe Kofoed Svendsen.