Arkivfoto

Professor: Ældre tilflyttere kan være en god idé for Bornholm

”Ældrebyrden” har de fleste hørt om. Et negativt ladet ord, som omhandler de samfundsmæssige udfordringer, som det aldersmæssige segment, vi alle med lidt held kommer til at tilhøre på et tidspunkt, udgør.

For hvem skal løfte ”byrden” ved de ældre og de gamle, som på et tidspunkt meget vel kan blive plejekrævende og omkostningstunge?

Faktisk viser fremskrivninger, der er foretaget i forhold til nationaløkonomien, at det skal aldersgruppen i stor grad selv. Kommende generationer af ældre har nemlig så gode pensionsopsparinger, at de over skattebilletten vil bidrage til samfundsøkonomien i langt større grad end generationerne før dem.

Det siger professor i kommunaløkonomi med mere Kurt Houlberg til Bornholms Tidende. Og på spørgsmålet, om det kan være lukrativt at tiltrække denne gruppe til Bornholm, fastslår han, at det er tænkeligt, men han pointerer også, at hvis man skal se på det strengt økonomisk, så skal der være tale om sunde ældre med gode opsparinger, samt at der er mange variable forhold at tage hensyn til, inden man laver alt for nagelfaste konklusioner.

Kurt Houlberg, er det overhovedet muligt at lave et regnestykke, hvor man for eksempel siger: Der kommer 1.000 nye pensionister til Bornholm, som hver årligt betaler 100.000 kroner i skat, hvilket efter 20 år er blevet til to milliarder kroner, hvorefter de bliver plejekrævende, så man tiltrækker yderligere en række sosu-assistenter, sygeplejersker og så videre, som skal pleje dem, men som også betaler skat, måske får børn og så videre – altså en positiv spiral?

– I teorien ja, i praksis er der mig bekendt ikke nogen, der har gjort det, siger professoren.

– Og der skulle selvfølgelig i givet fald indlægges en masse forudsætninger i det i forhold til, hvor mange der i givet fald skulle ansættes i plejesektoren, hvad det ville betyde for detailhandelen og så videre. Spørgsmålet hænger dermed også sammen med de diskussioner, der er på Christiansborg omkring Finansministeriets regnemodeller i forhold til de såkaldte dynamiske effekter. Altså, hvad det betyder, når man sætter gang i noget offentligt forbrug, og hvordan det i bredere forstand spiller ind på vækst og udvikling. Det korte svar er, at det ved man ikke, og der er mig bekendt ingen, der endnu har regnet på det.

– Men man kunne godt regne på, hvad en ældre borger betyder for en kommunes økonomi i forhold til ekstra udgifter til pleje, sundhed og omsorg på den ene side, og hvor store ekstra skatteindtægter det på den anden side giver til kommunen.

 

Det, at de ældre bidrager til skatteindtægterne,
vil faktisk komme til at betyde mere i takt med,
at stadig flere ældre borgere vil få store pensionsformuer,
som de jo betaler skat af, når de bliver udbetalt

 

Folk er friskere i vore dage end tidligere, så kan man forestille sig, at de når at betale rigtig meget i skat, inden de bliver en decideret udgift?

– Jo, overvejelsen er helt sikkert rigtig. Og på landsplan er der lavet forskellige fremskrivninger af, hvordan den samlede offentlige sektors økonomi vil se ud om 15-20 år under nogle givne forudsætninger om, hvad sund aldring betyder i forhold til, hvor meget sundhed og omsorg kan komme til at koste. De beregninger viser, at fremtidens ældre har langt større pensionsopsparinger end de ældre, der er i dag har. Så det, at de ældre bidrager til skatteindtægterne, vil faktisk komme til at betyde mere i takt med, at stadig flere ældre borgere vil få store pensionsformuer, som de jo betaler skat af, når de bliver udbetalt, siger Kurt Houlberg og fortsætter:

Hvilke ældre?

– Flere ældre vil betyde et større træk på den offentlige sektor, men deres bidrag vil også være større end i dag, og når man har regnet på det, viser det sig, at for den offentlige sektor som helhed, vil de stigende indtægter fra beskatningen af de større pensionsformuer, de ældre har, et langt stykke hen ad vejen kunne dække de stigende omkostninger for den offentlige sektor som helhed. Altså, når man kigger 15-20 år frem.

– Men hvad betyder det så for den enkelte kommune, kan man spørge. Skatteindtægterne ryger jo ikke kun i kommunernes lommer, men også i statens, så det er ikke nødvendigvis sådan, at det balancerer i kommunerne. Det er den ene pointe, og den anden er, at ude i de enkelte kommuner vil effekten afhænge rigtig meget af ikke bare, hvor mange ældre, der er, men ikke mindst, hvilke ældre det er. Altså, hvor ressourcestærke de ældre er både sundhedsmæssigt og økonomisk, siger professoren.

– Så er man i stand til at tiltrække ældre borgere, som er ressourcestærke både sundhedsmæssigt og pensionsformuemæssigt, vil de meget vel økonomisk set være en god idé for kommunen. Men omvendt, og det gælder jo ikke bare på Bornholm, hvis de ældre har en sammensætning, hvor relativt mange har sundhedsproblemer og er plejekrævende fra en relativt tidlig alder og i mange år – og samtidig har en relativt lille pensionsopsparing med – så er det ikke sikkert, det er så godt et økonomisk regnestykke. Vel at mærke, hvis man tager de snævre økonomiske briller på, for der er jo alle mulige andre faktorer, som også kan tælle, såsom at de bidrager til liv i lokalsamfundet, er til glæde for børn og børnebørn og så videre. Men pointen er altså, at der rent økonomisk set kan være fordele ved at tiltrække ældre borgere – det afhænger bare af, hvem de er.

Det gælder vel enhver tilflytter, at det for kommunens økonomi er bedst med en ressourcestærk og aktiv person, som selv tjener sine penge og betaler skat? 

– Det er fuldstændig rigtigt – hvis altså man har de snævre økonomiske briller på, når man kigger på borgerne, siger Kurt Houlberg.

 

 

Kurt Houlberg

Han er professor i kommunaløkonomi, cand.scient.pol. og ph.d.

Har særlig ekspertise inden for analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår, økonomistyring, udlicitering, service og resultater samt samspillet mellem den politiske og administrative ledelse, den økonomiske styring og den kommunale opgaveløsning på de store velfærdsområder.

Han er ansat ved VIVE, som leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse og er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.

Kilde: vive.dk