Rigshospitalet. Foto: Region Hovedstaden

Leila Lindén og dronningen indviede ny fløj på Riget

Under overværelse af blandt andre Dronning Margrethe blev Rigshospitalets nye behandlingsbygning, Nordfløjen med næsten 200 enestuer og 33 moderne operationsstuer tirsdag indviet i København.

Med var Leila Lindén (S), der er valgt til regionsrådet på Bornholm og er formand for Nordfløjens politiske følgegruppe.

Hun sagde ved lejligheden, at åbningen markerer en vigtig milepæl for Rigshospitalet.

– Med Nordfløjen giver vi patienter fra Region Hovedstaden og resten af landet de gode rammer, som de både fortjener og kan forvente af netop behandlingen på Rigshospitalet. Samtidig får vi et markant og smukt byggeri, der binder de eksisterende hospitalsbygninger fornemt sammen med både Fælledparken og omgivelserne på Østerbro, sagde Leila Lindén ifølge en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Første spadestik til byggeriet blev taget tilbage i januar 2014.

Foto: Region Hovedstaden