Foto: Tommy Kaas

Tændt stearinlys menes at være årsag til brand

Det var formentlig et tændt stearinlys i vindueskarmen, der var årsag til en brand i Vimmelskaftet i Rønnes gamle bydel mandag aften.

Det oplyser Bornholms Politi, som på baggrund af undersøgelser mener, at flammen fra stearinlyset er blæst over i gardinet og har antændt dette.

Beboeren forsøgte at slukke ilden, men det lykkedes ikke. Beboeren kom ud af det brændende hus ved egen hjælp, men blev kørt til Bornholms Hospital til undersøgelse for røgforgiftning, oplyser politiet i døgnrapporten tirsdag.