Foto: Berit Hvassum

Medie: Molslinjen er sat til salg – ventes at indbringe syv milliarder kroner

Rederiet Molslinjen er blevet sat til salg af ejeren, kapitalfonden Polaris. Flere af verdens største kapitalforvaltere er i spil som købere.

Det skriver InsideBusiness ifølge ShippingWatch.

Blandt de interesserede købere, der har meldt sig på banen, er Deutsche Banks kapitalforvalter DWS, JP Morgans asset management-division og svenske EQT’s infrastrukturben, skriver mediet.

Salget af Molslinjen kan indbringe Polaris syv millliarder kroner, lyder vurderingen fra det danske medie.

Kapitalfonden har været aktionær i rederiet siden 2015 og blev ejer i 2016.

 

 

1. september 2018

Molslinjen overtog den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm den 1. september 2018 efter rederiet Færgen.

Efter det stod klart, at rederiet, der sejler på ruten under navnet Bornholmslinjen, vandt udbuddet om sejladsen i Østersøen, købte Molslinjen resten af rederiet Færgen.