Birthe Juel-Jensen blev 87 år. Foto: Allan Rieck
FOR ABONNENTER

Foregangskvinde uden klynk

Tidligere borgmester i Aakirkeby Kommune Birthe Juel-Jensen, Egeløkken 3, Rønne, er død 87 år.

Mens kvindelige politikere i dag i voksende grad gør sig gældende på alle planer, så skal vi ikke mere end en menneskealder tilbage, før de få fremtrædende kvindelige politikere hørte til undtagelserne, der stort set kunne tælles på en hånd.

Endnu i 1970’erne, hvor Birthe Juel-Jensen gjorde sin entré i politik, var den kvindelige repræsentation i de kommunale råd meget begrænset. Efter 1974-kommunalvalget var blot ca. 12 procent af kommunalrådsmedlemmerne kvinder. I dag er godt en tredjedel kvinder.

Tre forkvinder

I den udvikling var Bornholm tidligt fremme i skoene takket været en solid nævefuld skjoldmøer, der uden kønshysteri eller offerkort gik foran i ligestillingen og satte deres robuste præg på bornholmsk politik i firserne og halvfemserne.

Ved årtusindskiftet havde således hele tre af øens daværende fem kommuner en kvinde for bordenden. I Hasle Borgerlistens Birgit Rasmussen fra 1994-2000, socialdemokraten Annelise Molin i Nexø fra 1994-2003 og i Aakirkeby Venstres Birthe Juel-Jensen fra 1986-2001.

Som formand for øens kommuner var Birthe Juel Jensen oprindelig modstander af en sammenlægning med det nærdemokratiske argument, at afstanden mellem borger og beslutningstager ville blive for stor, hvis de fem kommuner blev til én.

Områdets fyrtårne

Selv om hun endte med at stemme for ud fra betragtningen om, at politik er det muliges kunst, så konstaterede hun flere gange offentligt den seneste halve snes år, at ikke mindst Aakirkeby siden 2003 har lidt under fusionen.

Som modvægt til den udvikling kunne hun – i den grad fortjent – glæde sig over, at hendes kyndige engagementer i Natur Bornholm, Aakirkebyhallerne og Bornholms Højskole har medvirket til at fastholde Aakirkeby som mere end et vejkryds mellem Rønne og Nexø.

Ikke mindst Natur Bornholm stod Birthe Juel-Jensens hjerte nær. At det kunne lykkes tillagde hun beskedent en enorm indsats fra fagligt dygtige ildsjæle som Poul Nørgård, Bent Jørgensen og Søren Wolff. Og ikke mindst Peter Haase, der en sen nattetime tegnede et grundrids af fantasifostret.

Søstersolidaritet

Ved hjælp af sine legendariske overtalelses- og forhandlingsevner lykkedes det i 1996 Birthe Juel-Jensen at hive et rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner hjem fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Et pænt stort beløb til en kommune med 7.000 indbyggere.

Og da højskolen i hendes pensionisttilværelse kom ud i en voldsom ledelsesmæssig og økonomisk krise og reelt var lukningstruet, så tog hun på opfordring roret med vanlig handlekraft og vendte skuden.

Som de politiske årstal fortæller, så har Birthe Juel-Jensen utvivlsomt ydet en forbilledlig pionerindsats i opmuntrende søstersolidaritet på tværs af partiskel i en tid, hvor en kvinde i de politiske systemer var omgivet af mange mænd.

 

 

 

Kommunal gave

Tidligere borgmester i Aakirkeby Kommune, Birthe Juel-Jensen, gav i april 2019 en kommunal gave tilbage til NaturBornholm – en bronzegås lavet af Paul Ranslet. Gåsen fik hun i gave af den daværende kommunalbestyrelse, da hun fratrådte som borgmester i 2001. Af fremmødte gæster var bl.a. Søren R. Wolff, Kylle Smed og den tidligere kommunalbestyrelse, som pænt stod på en række bag ved Birthe Juel-Jensen.

Arkivfoto: Berit Hvassum

 

 

Ingen klynk

Men det der med at opfostre fire børn sideløbende med en politisk opadgående løbebane og en ligeså stejl karriere som først lærer, siden overlærer, så ledende skoleinspektør i Aakirkeby Kommune, kunne dog – selv ikke i bakspejlet – aftvinge traumatiske bekendelser.

I et interview i 2017 med Bornholms Tidendes Anette Vestergaard i anledning af sin 85-årsdag genkaldte hun sig f. eks. de familiære og kønspolitiske hverdagsudfordringer med stoisk og usentimental sindsro:

”Ungerne ringede selvfølgelig en gang imellem og klagede over, at de ikke kunne finde deres fodboldtøj, og Vibeke måtte gå med Peter, når der var forældremøde på skolen, men i dag er de jo blevet fornuftige mennesker alle fire”.

Aarhusianere

Birthe Juel-Jensen stammede lige som sin mand – forretningsfører og gårdejer Jens Juel Jensen – oprindelig fra Aarhus. Men hun blev student fra Frederiksberg Gymnasium i København i 1951, hvorefter hun fik lærereksamen fra Zahles Seminarium i 1954.

Samme år overtalte Dansk Andels Gødningsforretning den nygifte Jens Juel-Jensen til at overtage ledelsen af afdelingen på Bornholm – det senere BAF – og Jens Juel Nielsen fik overtalt sin ellers noget modstræbende og lærerstuderende hustru Birthe til at følge med.

Året efter begyndte hun på Østre Skole i Rønne, hvor hun var overlærer, da hun i 1971 blev viceinspektør på Søndermarskskolen. Allerede året efter udnævntes hun til ledende skoleinspektør i Aakirkeby Kommune, hvor hun var skoledirektør indtil 1994.

Byens gæs

Om Birthe Juel Jensens velmagtsår, hvor det var almindeligt afslappet accepteret, at i Aakirkeby herskede kvindemagt, fortalte tidligere sognepræst Inge Lorentzen i 2005 humoristisk om en gave fra borgerforeningen i anledning af købstadsjubilæet i midten af 1990’erne.

Gaven var billedkunstneren Poul Ranslets allerede fra starten så folkekære ”En gase og tre gæs.” Men det varede ikke længe, før folkeviddet sammensatte en historie om de fire gæs, hvoraf den ene altså i virkeligheden er en gase.

I folkemunde blev motivet imidlertid til Aakirkebys datidige herskerinder – borgmesteren Birthe Juel-Jensen sammen med formanden for Syte – Kylle Smed – borgerforeningens formand Kirsten Larsen og sognepræsten Inge Lorentzen.

I præstens udlægning var skulpturgruppen folkeviddets udlægning af ”de fire piger, der dominerede byen.

– Det skulle så være mig, der breder vingerne velsignende ud. Kylle står foran og skræpper op. Birthe Juel-Jensen står så fornemt, og Kirsten Larsen finder også et korn”, fortalte Inge Lorentzen.

Kvindeegen

Men da der i dag i kølvandet på præstens anekdote kunne frygtes en syndflod af kønspolitisk krænkede læsere, så foretrækker vi seriøst hellere et værdigere minde om Birthe Juel-Jensen.

Nemlig egetræet, der vokser i haven bag den hvide bygning i Jernbanegade 9, hvor Birthe Juel-Jensen og hendes også nyligt afdøde kommunaldirektør Poul Axel Eriksen i mange år kørte parløb i Aakirkebys tjeneste.

Denne såkaldte ”Kvindeeg” blev – ligesom andre kvindeege over hele landet – oprindeligt plantet på grundlovsdagen, 5. juni 1915 for at markere denne dag, hvor kvinderne i Danmark fik stemmeret.