Mandagens konstruktive borgermøde om planerne i Kanondalen og Nørrekås var velbesøgt. Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Borgermøde: Rønneboerne var slet ikke så skeptiske, som havnen kunne have frygtet

Den massive folkelige modstand, som Rønne Havns ledelse må have frygtet at ramle ind i, da de traf beslutningen om at gå efter at omdanne det grønne område ved Kanondalen til havn, udeblev under mandagens borgermøde.

Rønneboerne i salen på Green Solution House udviste gennem det to en halv time lange debatmøde forståelse for havneudvidelsens potentiale – også selv om de taber et rekreativt område i processen.

– Jeg har stået her flere gange før – senest da vi præsenterede havneudvidelsen. Nu er vi i den situation, at vi behøver endnu mere plads, forklarede havnens bestyrelsesformand, Thomas Thors, i sin velkomst.

Han beskrev vindmølleeventyret, der efter planen begynder sidst på året: Kraner på 160 meters højde. Store skibe, der hejses op på fire store ben. Tonstunge vindmølledele, vækst og lokale arbejdspladser.

– En stor fordel er, at vi også får mulighed for at kapsle den forurenede lossepladsgrund ind, sagde Thomas Thors om den tilsyneladende rene win-win-løsning.

De fem hektar kan både bruges til andre forretningsmuligheder, der åbner sig med Siemens Gamesa-opgaven, og til at skaffe plads til to vindmølleprojekter samtidig, fortalte formanden endvidere.

– Alt peger på, at vi vil få den ene ordre efter den anden.

Publikum fik et klart indtryk af Rønne Havns en stærke position forud for østersølandenes forventede milliardinvesteringer i havvind. Selv en recession vil næppe stikke en kæp i hjulet, for den grønne omstilling skal gennemføres, lød formandens vurdering fra scenen.

Thomas Bendtsen byggede videre på budskabet og forklarede, at der allerede er udlagt havvindmølleparker på 6.000-9.000 megawatt i den del af Østersøen, hvor Rønne Havn kan forventes at få en rolle. På et kort var de egnede områder tegnet ind.

– Og industrien mener, at vi er konkurrencedygtige længere oppe i Østersøen, bemærkede havnedirektøren.

Flot fremmøde

Inden borgermødets start fik hotelpersonalet travlt med at køre ekstra stole ind i lokalet.

De 200 stole, der var stillet frem i første omgang, rakte ikke, og efter tilførslen sjusser avisens udsendte sig frem til, at der var 300 personer til stede.

– Der er godt nok mødt mange mennesker frem i dag – flere end vi havde regnet med, kommenterede Thomas Bendtsen, da han fik mikrofonen. – Vi er godt klar over, det er kontroversielt, det her, sagde han om ønsket for Kanondalen.

Han betonede, at havnen imødekommer rønneboerne på flere fronter. Først og fremmest med idéen om at bytte jord med kommunen, der som modgift får cirka to hektar ved Nørrekås. Ved selve Kanondalen fastholdes et bælte med beplantning omkring arealet, ligesom havnen lover at tage hensyn til landskabet.

– Alt peger på, at vi vil få den ene ordre efter den anden, Thomas Thors, bestyrelsesformand, Rønne Havn

– Vi kommer til at bevare konturerne i højden, så det kommer til at se pænt ud, sagde Thomas Bendtsen, der også erklærede sig åben for at plante skov i nordenden af området og lægge stien neden for skrænten om.

Efter bogen

To medarbejdere fra Niras fortalte om det rådgivende ingeniørfirmas indledende analyser.

– Af hensyn til campingpladsen og vandrehjemmet vil der komme nogle højdebegrænsninger for arealet. Det vil for eksempel betyde, at vingerne kommer til at ligge ned – de skal ikke stå op, fortalte seniorkonsulent Gunnild Vølund Vasehus.

Opgaven for hende var at berette om miljøpåvirkninger og visualiseringerne – der i øvrigt alle tog udgangspunkt i en tom og aktivitetsløs havn.

Hendes Niras-kollega Hans Drejer forsikrede alle om, at støjreglerne vil blive overholdt. Beregningerne viste, at vandrehjemmet oppe på Galløkken kan forvente et lydniveau på omkring 40 decibel, når der er aktivitet på grunden, mens støjen vil holde sig under 35 decibel i boligområdet.

Kommunen stillede med en dynamisk chefduo – Michael Brandt Bernbom fra Natur og Miljø samt Udvikling og Bygs nye chef, Søren Møller Christensen. De fortalte om den trinvise myndighedsbehandling og lagde vægt på, at: – Det kører stille og roligt. Og efter bogen, som Michael Brandt Bernbom fastslog med en beroligende udgangsreplik. Inden salen fik ordet, slog Dansk Industris formand på Bornholm, Kell Kjellberg, sidste søm i.

– Det er måske det mest betydningsfulde projekt, vi har haft, sagde han om Rønne Havn. Og så fik salen ordet.

Indtager støjbeskyttelse

De fleste gav udtryk for forståelse for havneprojektet, men der var også kritiske røster. En af de mest kampstridige var Michael Trolle, der bor på vandsiden af Sdr. Allé og er en havnens nærmeste naboer.

– Området er udlagt til at være beskyttelse mellem havnens aktiviteter og byen. Vi føler, at det, der skulle beskytte os andre, nu bliver bliver taget fra os, sagde Michael Trolle om arealet, der i den gældende lokalplan for havneområdet er kategoriseret som støjbufferzone.

– Hvordan kan vi gøre området til en ordentlig støjbufferzone? Hvordan kan man sikre, at støjgrænserne ikke overskrides nogen steder, sagde Trolle i et passioneret indlæg, som mange klappede af.

Thomas Thors svarede, at området vil komme til at huse nogle mindre støjende aktiviteter, men det tilfredsstillede ikke spørgeren. – Hvordan vil støjen blive dokumenteret? Og kan man undgå at lave en ny VVM-redegørelse, når det er et nyt område? spurgte Michael Trolle, der på Facebook har oprettet “Gruppen Kanondalen, Rønne – for udvikling af det rekreative område”.

– Så langt er vi ikke nået endnu. Det er ved vi at vurdere, svarede natur- og miljøchef Michael Brandt Bernbom på VVM-spørgsmålet.

I det hele taget blev der flere gange stillet spørgsmål eller fremsagt ønsker, som regionkommunens medarbejdere ikke kunne kommentere. Deres generelle anbefaling var, at alle bør skrive forslag og indvendinger i kommunens høringssektion på brk.dk. Frem til 31. januar forløber idéfasens høringsrunde.

Det står klart, at beslutningstagerne har mange interesser at tage hensyn til, for Kanondalen bliver brugt til en del formål. Børn kælker på skrænten om vinteren, imaj synger nattergalene i buskadset, og om sommeren er der sankthansbål og cirkus nede på pladsen. Og året rundt bliver der luftet hunde. Altså et flittigt brugt rekreativt område. Men samtidig en tidligere losseplads. Og af havneledelsen omtales de fem hektar konsekvent som “lossepladsgrunden”.

Blandt tilhørerne var der både nogen, som påpegede det retorisk smarte i ordvalget, mens andre underbyggede giftgrundens farlighed og det fornuftige i at få den gemt væk under jord og skærver – alt sammen med vindmølleegnet bæreevne.

Tom Christensen fremførte et satirisk budskab om, at man på grund af arealets opsivende gasser fra lossepladsårene hverken burde lade sine børn eller hunde færdes der – i hvert fald ikke hunde.

– Der kan simpelthen ikke gro noget dernede udover græs. Til gruppen, der står her…, forklarede Tom Christensen og pegede op på aftenens talere på scenen.

– … synes jeg ikke, at vi skulle sige andet end, “værsgo, og tak for hjælpen”, sagde han og høstede spørgerundens største applaus for sin støtteytring om havnens indsats for at skabe vækst og aktivitet på Bornholm.