Tegning: Jørn Villumsen
FOR ABONNENTER

Leder: Nedtælling til gallamiddag – og borgmesteren vil mistrivsel til livs

Vi tæller ned. Og der udspiller sig en lidt anden slags aktivitet på tredje sal i mediehuset i Nørregade i disse dage. For journalisterne Mads Westermann og Jakob Marschner er i gang med at forberede sig på en 45 minutter lang præsentation af deres solide dækning af Molslinjens besejling af Bornholm.

Tirsdag den 21. januar går det løs, når de klokken 10.00 som første programpunkt betræder scenen på Hotel Koldingfjord, hvor konferencen Et Spadestik Dybere afvikles. Om aftenen er der gallamiddag med prisoverrækkelse, musik og dans. Og vi starter såmænd med en aperitif. Det bliver ikke mere fornemt.

Den pris, de to journalister rækker ud efter i konkurrence med hæderkronede kolleger på to andre lokalmedier, præsenterer sig som ”Danmarks største pris for kritisk undersøgende journalistik”. Spadestiksprisen hedder den. Vi bukker og takker for opmærksomheden.

 

Hårdt og kreativt gravearbejde er svaret

 

Det fornemme selskab er Bornholms Tidende havnet i takket være Molslinjen, kan man lidt paradoksalt skrive. For det var journalisternes dækning af Molslinjens problemer med færgebetjeningen af Bornholm, der udløste nomineringen.

Og nu vil priskomiteen, som en del af voteringen mod den endelige afgørelse, gerne høre, hvordan journalisterne egentlig bar sig ad. Hårdt og kreativt gravearbejde er svaret – der nok serveres med lidt flere nuancer.

Og selv om Molslinjen måske ikke synes, det altid var lige sjovt at åbne avisen, så burde rederiet sende os en venlig tanke. For rederiet fremstår i dag betydeligt mere kompetent og troværdigt, end før vi satte dækningen ind. Og en enkelt lille indrømmelse er det da også blevet til fra direktør i Molslinjen Carsten Jensen i et ”udenlandsk” medie:

”Det har for en stor del været berettiget kritik. I starten havde vi en høj andel af indstillede ture, når det var hårdt vejr,” har han sagt til Ystads Allehanda.

Lige meget om Bornholms Tidende vinder eller må nøjes med stoltheden over at være så tæt på, har vi allerede høstet den første og måske mest afgørende hæder. Vi har igen vist bornholmerne, at vi som øens store nysgerrige medie kan undersøge vigtige men komplekse sager til bunds – og dermed bane vejen for forandring og forbedring. Det er lokaljournalistikkens væsen og berettigelse. Og det er præcis derfor aviser koster penge. Det skal I huske, kære læsere. Vi har også brug for jer!

 

Vi krydser fingre og håber,
der skal sejles en masse priser
til Bornholm

 

Også andre dygtige bornholmere tæller ned i januar. Hyæne Film, som bornholmske Daniel Mühlendorph er medejer af, er nomineret hele seks gange, når Filmakademiet uddeler sine prestigefulde Robert-priser den 26. januar. Derudover er det blevet til fire Bodil-nomineringer.

”Vi er sindssygt glade og overraskede,” har Daniel Mühlendorph sagt til Bornholms Tidende.

Vi krydser fingre og håber, der skal sejles en masse priser til Bornholm. Vi er sikre på, at Molslinjen vil sejle forsigtigt…

Andre har været mindre glade. Optiker Karina Westergaard måtte sidst i november lukke sin butik Byens Briller på Torvet i Aakirkeby på grund af skimmelsvamp.

”Jeg måtte ringe efter en ambulance midt om natten for tre uger siden, fordi jeg havde svært ved at trække vejret,” forklarede hun i avisen.

Men nu er hun rykket et par hundrede meter ned ad gaden og ind i Bagergården – og både forretningen og vejrtrækningen har det godt igen, har vores udsendte medarbejder rapporteret i spalterne, som et udtryk for, at også de små historier er væsentlige og skal have avisens opmærksomhed.

Vupti! Problemet med skimmelsvampen blev løst. Og den slags effektive snuptagsløsninger ville det være skønt, hvis vi kunne overføre til andre problemer på øen. For eksempel de mange underretninger om børn og unge, der ser ud til at mistrives. Lærere, pædagoger og andre voksne er blevet bedre til at orientere myndighederne om, at noget ikke ser godt ud i et barneliv – blandt andet derfor er tallet steget med godt 25 procent fra 2018 til 2019.

Det er godt, for så kan der tages hånd om problemerne. Men det er alligevel ikke godt. For desværre har kommunens socialrådgivere ikke altid kapacitet til at begynde en problemløsning. Der er kort sagt gået bureaukrati i den – og det er lige før man kunne ønske, at optikeren i Aakirkeby ville gribe ind med en løsning.

Situationen fik Bornholms Tidende til at konstatere, at øen fremstår delt i et A- og et B-hold. Os, der kan glædes over øens positive udvikling, for eksempel den meget effektive håndtering af udviklingen på havnen, hvor vindmøllegiganter nu flokkes. Og så de socialsager, hvor vi som borgere ikke altid oplever helt de samme store armbevægelser.

”Igen er det blevet understreget, at Bornholm som velfærdssamfund har et alt for stort spring mellem os på første klasse og dem, der ikke er en del af den positive udvikling – øens voksende B-hold,” skrev vi.

Det fik forståeligt nok og meget glædeligt borgmester Winni Grosbøll til tasterne. Dagen efter kunne vi bringe et læserbrev, hvor hun lagde afstand til påstanden om, at øens positive udvikling ikke kommer de svageste til gode. Men hun er enig i budskabet om, at de trængte familier, hvor børn og unge mistrives, skal have støtte.

”Vi skal som bornholmsk samfund gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at støtte op om de familier, der har brug for hjælp. Og vi skal til nød også fjerne de børn, hvor forældrene ikke magter opgaven. Det kan aldrig blive til diskussion,” skriver hun i læserbrevet.

Det er et vigtigt signal, der gerne må forplante sig gennem både de politiske lag og gennem forvaltningen. Når kompetente voksne, for eksempel et barns klasselærer, råber myndighederne op, kan det ikke nytte, at sagen bliver parkeret på et kommunalt skrivebord, fordi socialrådgiverne ikke kan overkomme sagsbehandlingen.

De socialrådgivere, der oplever, at de ikke kan løfte sagerne, må tage Winni Grosbøll på ordet, for eksempel ved at tale højt om problemerne i offentligheden: ”Vi skal som bornholmsk samfund gøre alt ….” som borgmesteren skrev. Det indbefatter også at bryde tavsheden – ellers kommer andre til at betale prisen. Det er urimeligt.

 

Lad os håbe og tro, at
årets første nye bornholmer
aldrig bliver en del af en
ubehagelig statistik

 

Lad os håbe og tro, at årets første nye bornholmer aldrig bliver en del af en ubehagelig statistik. Pigen, som Diana Windahl Nielsen fødte fredag i sidste uge klokken 02.45, må derimod gerne være den første ud af de 300 fødsler, vi gerne vil nå i 2020 for at vende en udvikling med svagt faldende befolkningstal.

Foreløbigt er pigen i den grad blevet genstand for bornholmernes opmærksomhed. I skrivende stund har præcis 9.370 læst historien om hende på vores hjemmeside. Det er Bornholm, når vi er bedst: Vi står sammen om at fejre – også de små. Lad os blive lige så gode til at hjælpe dem, når familien kører af sporet.

Nyd weekenden!