Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Villum Clausen er årets skib i Grækenland

For første gang nogensinde er en hurtigfærge blevet kåret som årets skib i Grækenland til den prestigefyldte kåring “Lloyd’s List Greek Shipping Awards”.

Hurtigfærgen Worldchampion Jet, der blev bygget til Bornholmerfærgen i 2000 og sejlede i Østersøen under navnet Villum Clausen, vandt prisen tidligere på måneden.

Prisen anerkender “skibets unikke design, innovation og bidrag til den græske skibsfart”.

Da det stod klart, at rederiet Færgen havde tabt besejlingen af Bornholm til Molslinjen, solgte rederiet sine hurtigfærger, heriblandt Villum Clausen. Den blev solgt til det græske rederi Seajets, og her modtager man hæderen med stolthed.

– Prisen er en stor anerkendelse og ære for Seajets, lyder det ifølge Marketinsider.com fra rederiet.