Foto: Jens-Erik Larsen

Vendeplads på vej

Vej og Park var fredag i gang med at lægge asfalt på den nye vendeplads ved Søndermarksskolen i Rønne.

Det har taget halvandet år, men nu får skolen altså den afsætningslomme, der er den sidste del af et anlægsprojekt, der skal sikre skolevejene til Søndermarksskolen.

Vejen ind til Søndermarksskolen og -hallen udvides, og der bliver etableret en særlig afsætningsbane. Derudover vil der blive etableret bomme på skolens parkeringspladser, så der ikke længere vil være mulighed for gennemkørende færdsel mellem Åkirkebyvej og Smedegårdsvej, oplyser kommunen.