Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Svartingedal-formand: Flere klassetrin giver flere elever

Børne- og skoleudvalget skal sandsynligvis til februar drøfte forslaget om en overbygning med 7.-9. klasse på Svartingedal Skole. Det sker efter, at en arbejdsgruppe har udarbejdet et fælles forståelsespapir.

Arbejdsgruppen med repræsentanter fra kommunens skoleadministration og skolen i Hasle har haft til opgave at regne sig frem til de økonomiske forudsætninger for en overbygning. Her blev der for nogle måneder siden præsenteret vidt forskellige tal fra henholdsvis kommune og skole.

– Vi er enige om den konkrete økonomi. Beregningerne viser, at en overbygning er rentabel de to første år, men går i minus i år 3, hvis vi udelukkende ser på de nuværende elevtal, hvor vi har en lille 4. klasse, siger Britta Rahm, formand for Svartingedals skolebestyrelse.

Begge sider har måttet give indrømmelser, hvilket er sket helt uden kamp, siger Britta Rahm. Skolebestyrelsen havde således blandt andet ikke medregnet, at overbygningsskoler betaler for nogle overbygningselever, der går i skole udenfor distriktet. Kommunen har til gengæld medgivet, at man havde beregnet alt for høje udgifter til bustransport, når overbygningseleverne skal til fysik på en anden skole.

En investering

– Tallene viser, at det er hovedsagelig udefra kommende ting, der giver minusset i år 3 på 450.000 kr. Der står i papiret, at skolen har en forventning om, at kommunen går ind og dækker vores underskud, hvis det ender sådan. Men jeg kalder det en investering. Vi har et børne- og skoleudvalg, der udadtil gerne vil udvikling. Samtidig ser vi, at der ikke er brugt mange penge på udvikling, idet udvalget har et overskud på over 12 mio. kr. i år. Så hvis man vil udvikling, har man en billig mulighed her, mener Britta Rahm.

Der er ifølge forståelsespapiret også et – mindre – minus i år 4.

– Vi synes, det er en billig investering, hvis man i værste fald får et underskud på 450.000 kr. i år 3. Men vi forventer jo ikke at ende der. Vi tror på, at hvis vi får en overbygning, får vi flere elever, fordi forældrene efterspørger en hel skole, siger Britta Rahm.

– Administrationen anbefaler, at vi har fulde årgange, før de vil anbefale en overbygning. Administrationen går op i, at hvis vi skal have en halv mio. kr. for at dække et underskud, skal de andre skoler have det samme. Men politikerne kan beslutte, at det skal være anderledes. Vi appellerer til, at man laver det som et forsøg, hvor man efter tre år ser, om det er rentabelt eller ej. Så behøver man jo ikke give de andre skoler de samme penge, siger skolebestyrelsesformanden.

En ligestilling

– Jeg har et ønske om, at politikerne får øjnene op for, hvilken mulighed de står med, og at det ikke er en særstilling, vi ønsker, men at blive ligestillet med de øvrige skoler. Vi har vendt en skoles ry fra at være absolut dårligt til at være absolut godt. Så skolen fortjener det, mener Britta Rahm.

Bestyrelsesformanden glæder sig over, at der tilsyneladende blæser lidt mildere politiske vinde med hensyn til sagen, efter at borgmesteren har udtalt sig positivt om projektet. Britta Rahm er dog ikke tilfreds med, at behandlingen i børne- og skoleudvalget er udskudt fra januar til sandsynligvis februar.

– Det er jeg utilfreds med, for processen for skolebestyrelsen startede allerede i februar i år. Jeg synes ikke, at det er i orden, at sagen bliver skudt til hjørne endnu en gang. Vi fortjener en afklaring.

– Men jeg tror stadigvæk på, at vi får en overbygning. Spørgsmålet er bare hvornår, slutter Britta Rahm.