Foto: Jens-Erik Larsen
FOR ABONNENTER

Sct. Knuds Kirke rykker til Rønne Kapel

Først i det nye år må kirkegængere i Knudsker affinde sig med at skulle til Rønne, hvis de ønsker at deltage i Sct. Knuds Kirkes søndagsgudstjenester. I en måned flytter menigheden ud af kirken på Stavelund og ind i Rønne Kapel. Det sker, fordi kirkens bænke og lofter trænger til en kærlig hånd og en gang maling. Det fortæller menighedsrådsformand Per Munch Jensen til Bornholms Tidende.

– Bænkene skal demonteres og males, for de er ikke blevet malet siden en gang i 1970’erne. Det er rigtig mange år siden, det blev gjort sidst. Derfor skal vi have demonteret det hele og sat stillads op, så vi kan komme til at male loftet.

Derfor er det umuligt at holde gudstjenester og andre kirkelige handlinger i Sct. Knuds Kirke, mens arbejdet foregår, og derfor er kirken nødt til at holde lukket. Samtidig lever den videre i Rønne Kapel, mens renoveringen står på.

Knudsker Menighedsråd har henvendt sig til menighedsrådet i Rønne og fået lov til at låne kapellet på Rønne Kirkegård.

– Det er vi er meget taknemmelige for, siger Per Munch Jensen.

Faste tidspunkter

Menighedsrådet i Knudsker overvejede også at holde gudstjenesterne i sognegården eller på den tidligere Knudsker Skole på Snorrebakken, inden valget faldt på Rønne Kapel som midlertidig afløser for Sct. Knuds Kirke.

– Det synes vi bedst om. Vi synes, at det egner sig bedre til gudstjeneste, og størrelsesmæssigt er det også bedre end sognegården, for det ville blive lidt presset, hvis vi skulle være der, forklarer Per Munch Jensen.

En anden mulighed kunne være at låne en sognekirke i nærheden af Knudsker, men der har kapellet den fordel, at Sct. Knuds Kirke kan holde fast i de tidspunkter, menigheden kender.

– Der er alle andre kirker optaget, siger menighedsrådsformanden.

Endnu et argument for at låne Rønne Kapel er, at andre kirker har benyttet det, når de af den ene eller anden grund har været nødt til at rykke ud af deres vante omgivelser. I 2017 rykkede Skt. Nicolai Kirke for eksempel til kapellet i tre måneder, mens kirken blev kalket indvendigt.

– Vi ved, at det fungerer, og det er altid ledigt. Der er ikke begravelser i kirketiden, normalvis, siger Per Munch Jensen.

 

 

Kort om Sct. Knuds Kirke

Kirken har sit navn efter kong Knud den Hellige (1080-1086).

Den er antagelig opført i tiden mellem 1150 og 1200. Dato og år for indvielsen kendes ikke.

Kirkebygningen er i romansk stil. Den består af skib, kor, apsis, tårn og våbenhus. Våbenhuset er den eneste del af kirken, der er bygget til senere. Tårnet er bygget samtidig med kirken, ikke som klokketårn, men som fæstningstårn.

Murene i skibet er senere forhøjet to gange, senest i 1906.

Oprindeligt har kirken haft to indgange, en i syd for mænd og en i nord for kvinder. Den gamle kvindedør sidder endnu på sin plads, men indgangen er lukket til udefra.

Apsis er tækket med bly, og koret har tegltag, men under dette er der et massivt tungt stentag af silurkalk. Skibet har oprindelig været tækket med egespån. I 1833 blev det erstattet af tegltag, og i 1889 blev teglene erstattet af zink. i 1905 fik skibet sit nuværende skifertag. Også tårnet var oprindelig tækket med tjæret egespån, blev senere belagt med bølgeblik og fik i 1976 blytag. Våbenhusets tag er af tegl.

Kilde: www.sct-knudskirke.dk

 

 

En længere proces

Arbejdet med at få økonomien på plads til en sådan renovering går i gang et års tid, inden menigheden rykker ud af kirken, og håndværkerne rykker ind.

Udgiften til renoveringen er en del af det budget, menighedsrådet lægger, og som viser, hvad rådet har tænkt sig at bruge penge på. Når det gælder et projekt som den forestående renovering, går planlægningen i gang et godt stykke tid i forvejen, så der er tid til at søge penge til finansieringen.

– Når det er sådan nogle store projekter som det her, så søger vi provstiet om pengene til at få dækket det. Det er typisk en lidt længere proces, for midlerne skal søges, og der skal indhentes tilbud, så det er som regel et års tid i forvejene, vi går i gang. Så kan man få bevilget pengene, og så skal der holdes møder med håndværkerne, og så kan det så sættes i gang, siger Per Munch Jensen.

 

Det er en renovering en til en,
hvor der ikke er ændringer, og
så længe det er inventaret, så
har vi pligt til at vedligeholde det

 

Der er grænser for, hvor store ændringer, der må foretages i en historisk kirke som Sct. Knuds, men så længe der ikke bliver lavet nævneværdige ændringer som for eksempel at male kirkebænkene skrigorange, behøver kirken ikke at involvere fredningsmyndigheder og andre instanser.

– Det er en renovering en til en, hvor der ikke er ændringer, og så længe det er inventaret, så har vi pligt til at vedligeholde det, forklarer formanden for Knudsker Menighedsråd.

Kun af nød

Den første gudstjeneste i Rønne Kapel bliver den 19. januar klokken 9. Det fremgår af den seneste udgave af Knudsker Kirkehilsen. Og efter planen bliver den sidste gudstjeneste i kapellet den 16. februar.

Menighedsrådet har ikke talt om nogen markering eller festligholdelse i forbindelse med den første gudstjeneste tilbage i Sct. Knuds Kirke den 23. februar, men det er bestemt en mulighed, mener formanden.

– Vi har jo kirkekaffe efter gudstjenesten, så det kan være, vi skal opgradere med et eller andet sødt til ganen, når vi er tilbage igen, svarer han på spørgsmålet om en eventuelt markering af menighedens hjemvenden til kirken.

Under alle omstændigheder er han sikker på, at det bliver en glædelig begivenhed, da det har en særlig værdi at kunne holde gudstjeneste i vante rammer.

– Absolut, og det er kun af nød, ikke af lyst, at vi flytter ud, men det er nødvendigt for, at det kan lade sig gøre, siger Per Munch Jensen om renoveringen først i det nye år.

 

Sct. Knuds Kirkes vægge bliver kalket med jævne mellemrum, men lofterne og bænkene er ikke malet siden 1970’erne, fortæller menighedsrådsformanden. Foto: Jens-Erik Larsen

 

 

2.307

medlemmer af folkekirken er der ifølge Danmarks Statistik i Knudsker Sogn