Foto: Berit Hvassum

Molslinjen har første mand på plads i Australien

Det første arbejde med Bornholms nye hurtigfærge, Express 5, er i gang hos Austal-værftet, som ligger i Henderson syd for Perth, Australien.

I de første par uger blev der gennemgået “general arrangement”, som er skibets layout og indretning, samt beskrivelser af, hvordan skibet er udrustet og indrettet.

– Desuden gennemgås område for område alle de erfaringer, som byggeriet af Express 4 kastede af sig. Molslinjen præsenteres i denne fase også for alternative og nye produkter som vi skal vurdere i forhold til det, vi plejer og er vant til at bruge, oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

 

 

På billedet ses fra venstre Scott Davenport – Naval Architect, Jamie Mansfield – Drafts Person, Henrik Hansen – Molslinjen, Pascal Berendsen – Project Design Engineer, Bill Graves – Fitout Leader. Lige nu er Molslinjen i gang med at samle hele holdet, som i rotation skal overvåge byggeriet frem til aflevering i foråret 2022, oplyser rederiet.