Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Miljøministeren: Mere natur i en grønnere fremtid

Hele min barndom har jeg boet tæt på naturen. Jeg har badet i Østersøen, gået tur på stranden og leget i skoven. Allerede dengang var det heldigt for mig, at jeg er bornholmer. Heldigt, fordi vi på Bornholm har langt mere natur end landsgennemsnittet.

Vores ø er fuld af gode eksempler på, hvordan kagen skal skæres, når vi taler natur og mangfoldighed. Vi har så utrolig meget hav, strand og natur, og vi har høje ambitioner for fremtiden med for eksempel Bofas vision om et affaldsfrit samfund i 2032. Den kombination er vigtig i forhold til den grønne retning, regeringen har sat for Danmark. Vores ø kan ganske simpelt blive et forbillede for resten af landet.

På den nye finanslov er der blevet afsat 200 millioner kroner årligt frem til 2030, i alt to milliarder, til at udtage lavtliggende, og meget CO2-holdig, landbrugsjord. Som et vigtigt skridt til at nå vores ambitiøse klimamål. Der er også penge til urørt skov, og vi etablerer en skovfond, hvor borgere og virksomheder har mulighed for at byde ind med penge til for eksempel skovrejsning og på den måde gøre en konkret forskel for klimaet. Og så sætter vi gang i en forundersøgelse af blandt andet Ørsteds forslag om en energiø her ved Bornholm. Alt sammen skal det være med til at gøre Danmark grønnere.

 

Hvis vi ikke handler nu,
kan vi miste tusindvis af
arter herhjemme

 

Vores vilde natur har længe været underprioriteret i Danmark. Men vi kan ikke vente på fremtiden. Hvis vi ikke handler nu, kan vi miste tusindvis af arter herhjemme, og det har alvorlige konsekvenser for kommende generationer. Globalt taler vi om millioner af arter.

Derfor skal vi skifte kurs. Til fordel for naturen i al dens mangfoldighed – skov, strand, kyst, dyre- og plantearter, og til fordel for det vi kalder cirkulær økonomi, altså en ambition om at de produkter vi har i vores liv er lavet bæredygtigt og kan genbruges og repareres.

Derfor skal vi have en ny måde at tænke på, når vi smider ting ud, når vi køber nyt, og når vi står med et gammelt ur, hvor remmen er knækket eller en computer, der brummer lidt sært. Så vi ikke længere skal producere så meget affald, som vi gør nu, hvor vi har en kedelig europarekord som dem, der leverer allermest affald per indbygger.

På et par generationer har vi mistet flere tusind års viden. Viden, der har været lig med overlevelse. Mange vil kunne genkende billedet af en farfar, der kunne reparere alting eller en oldemor, der kunne strikke, lappe og vende tøjet, så det, af nød, kunne bruges igen.

Vi lever ikke længere i nød – ikke materielt i hvert fald. Men vi lever fattigt i en anden forstand. Gammel viden om træer, blomster og vilde dyr, om håndværk og materialer, er forsvundet og med det omsorgen for naturen.

For nylig hørte jeg, at magasinet Zetland har lavet en undersøgelse, hvor 22 procent af de adspurgte unge svarede, at rødspætten er en fugl! Det lyder vildt, men hvis man nu ser lidt på sig selv, er man så selv i stand til at spotte lav på strandens sten? Eller kender man nogen, der kan adskille de fire hjortearter herhjemme fra hinanden? Det er nok ikke alle, der går hjem og slår plantefund fra skovturen op, hvis man ikke kender dem i forvejen? Alligevel står vi på et historisk grønt mandat som regering. Fordi der er en lyst og en vilje til, at vi skal vende udviklingen. Og vi er begyndt. Med finansloven for 2020. Danmark er et lille land og vores ø er en lille ø, men vi kan sætte et stort aftryk på resten af verden for en grønnere fremtid.