Bornholmslinjen kom gennem november uden at aflyse

Bornholmslinjen kom igennem november uden at aflyse nogen af de 240 planlagte afgange mellem Rønne og Ystad.

Måneden blev dermed den anden i træk, hvor rederiet sejlede alle sine planlagte afgange. Fraregnet september, hvor Bornholmslinjen aflyste otte afgange, skal man nu tilbage til juli for at finde de seneste aflysninger. Med novembertallene har rederiet indtil nu i år aflyst 1,6 procent af de planlagte afgange.

Det fremgår af driftsrapporten for november, som Bornholmslinjen mandag har offentliggjort.

232 af de 240 færgeankomster i november var rettidige, hvad rederiet definerer som op til 10 minutter forsinket. November bød på fire ankomster, der var forsinket med mellem 10 og 20 minutter – og på andre fire, der var forsinket mellem 20 og 40 minutter.

Læs mere i Bornholms Tidende mandag.