Foto: Allan Rieck

Storsælger giver ekstra forpremiere i Rønne

I juledagene har fortsættelsen til tegnefilmssuccesen ”Frost” danmarkspremiere, men allerede søndag præsenterer Rønne Bio ”Frost 2” ved en forpremiere.

Eller faktisk holder biografen to forpremierer, da alle billetter er solgt til den første. Derfor har biografdirektør Viki Petersen besluttet at lave en ekstra forestilling samme dag. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rønne Bio.

Seks år er der gået siden ”Frost”, som var løst baseret på H.C. Andersens ”Snedronningen”. I ”Frost 2” følger publikum endnu en gang søstrene Anna og Elsa samt deres venner Olaf, Kristoffer og Sven i byen Arendal.