Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Barslund fylder 70: Pjattet at kalde mig rejekongen

Fiskemilliardær, rejekongen og flere gange fremhævet som en af Danmarks rigeste fiskere. Sådan er Kristian Barslund Jensen, Ocean Prawns, blandt andet blevet beskrevet i medierne. Sidste år ratede Berlingske ham som nummer 72 på listen over de 100 rigeste familier/personer i Danmark.

Det giver den tidligere fisker og fiskeskipper ikke meget for.

– Det er lidt pjattet at skrive sådan noget. På papiret er det taknemmeligt, men det der med milliarder og millioner, det er jo i sidste ende kun et spørgsmål, om der er nogen, der kunne tænke sig betale for det, ellers har du jo ikke de penge. De står jo ikke i banken, men er udregnet fra den indtjening, man har, siger Kristian Barslund Jensen, der oprindeligt stiftede Ocean Prawns sammen med Birger Pedersen. Da hans kompagnon døde, købte han familien ud og blev eneejer, indtil han nu har gennemført et generationsskifte med sønnerne Daniel Barslund og Martin Barslund.

I dag fylder Ocean Prawns stifteren 70 år, og er stadig i spidsen for koncernen med 137 danske medarbejdere, heraf 107 på Bornholm. Medregnes fiskere og øvrige medarbejdere i associerede virksomheder beskæftiges omtrent 575 medarbejdere i hele koncernen globalt.

I det seneste regnskab kom Ocean Prawns ud med et overskud på 59 millioner efter skat og egenkapitalen nåede op på 951 million kroner.

Han forventer at komme ud med et tilsvarende godt resultat for 2019 regnskabet, først og fremmest fordi aktie- obligationsmarkedet er bedre.

– Det vi kalder matadorpenge, siger Kristian Barslund Jensen for at understrege, at nok er det store tal, men pengene ligger altså ikke i en Joakim von And-pengetank et sted på Bornholm.

– Jeg synes, det er lidt fiktivt en gang imellem med alle de her store beløb. Det var anderledes, hvis man havde solgt og havde pengene i kontanter, så kunne man tillade sig at sige, at man havde xx antal millioner, mener Kristian Barslund Jensen.

Han har heller ingensomhelst planer om at sælge koncernen.

– Nej, det har aldrig været det, der var meningen, og har ikke været derfor, vi har købt op. Det har mere været for at få gang i foretagender rundt omkring os.

Udover de store trawlere og mindre skibe, er Ocean Prawns koncernen involveret i en lang række virksomheder, særligt på Bornholm. Blandt andet Svaneke Bryghus, Bornholms Mosteri, Bornholms Ismejeri, Høstet og senest KH Maskinværksted og vinbaren Vinøst i Svaneke. Ocean Prawns ejer også gennem andre selskaber en del ejendomme både i danmark og udlandet. Engagementet i andre virksomheder er sket gennem en lang årrække.

Hvad er meningen for dig med det, du har bygget op?

– Meningen var, at det skulle være noget, familien kunne leve af, også de næste generationer.

Har det hele tiden ligget i kortene, at dine sønner skulle ind?

– Det har været frivilligt, men jeg har selvfølgelig håbet på, at de ville på et tidspunkt. Men ellers i værste fald kunne man jo godt drive virksomheden videre, uden at de var direkte engagerede. Så kunne de jo bare være ejere af firmaet. Hvis de nu ville have været musikere eller kunstmalere, skuespillere eller et eller andet andet, griner han. Man ved aldrig hvad livet bringer en.

Begge sønner er i dag med i bestyrelsen og hovedaktionærer, og Daniel Barslund arbejdet som underdirektør i Ocean Prawns.

Generationsskiftet

Indtil for kort tid siden ejede Kristian Barslund Jensen 60 procent af koncernen, mens sønnerne Daniel Barslund og Martin Barslund Jensen ejede hver 20 procent. Men nu er generationsskiftet gennemført, så de to sønner nu ejer hver 49 procent og Kristian Barslund Jensen selv 2 procent, som er i aktier, han har derfor stadig bestemmende indflydelse i koncernen.

Generationsskiftet blev fremskyndet på grund af udsigten til, at arveafgiften ville blive forhøjet.

 

Med de nye regler, der kommer,
ville det have været helt umuligt
for os at gennemføre generationsskiftet
– så skulle vi have været af med mere
end tre gange så mange penge i kontanter

 

– Så ville vi ikke have råd til at gøre det, så vi valgte at tage generationsskiftet på forskud. Med de nye regler, der kommer, ville det have været helt umuligt for os at gennemføre generationsskiftet – så skulle vi have været af med mere end tre gange så mange penge i kontanter. Det ville vi ikke kunne trække ud af firmaet uden at sælge noget fra. Det ville være den gale vej at gå. Vi vil jo gerne prøve at skaffe flere arbejdspladser, men med de nye regler, så forlanger regeringen, at man skal afvikle arbejdspladser for at betale arveafgifterne, mener Kristian Barslund Jensen.

– En forhøjelse af arveafgifterne var på sin vis okay, hvis det var fordi, man tog pengene ud til privat forbrug, men så længe alle pengene bliver i firmaet, så har jeg svært ved at se, hvad ideen er. Så længe pengene kan gøre godt, og øge virksomhedens størrelse og skaffe flere arbejdspladser, så virker det helt bagvendt i min verden.

Tre nye trawlere

Selvom Kristian Barslund Jensen stadig er med, foregår der også et glidende generationsskifte internt. Indtil videre er hans rolle den samme.

– Men vi har fået delt det lidt op. Daniel tager sig primært af alle de opgaver, der ikke har med fiskeri at gøre. Så koncentrerer jeg mig om fiskeriet. Der har vi opgraderet voldsomt indenfor de sidste år.  Det tager mere tid med blandt andet fordeling af kvoter. Vi er nu medejere af seks store rejetrawlere: Ocean Prawns, Atlantic Entreprises og Ocean Tiger, og nu også Reval Viking, Taurus og Lokys. De store trawlere fisker i canadisk farvand og grønlandsk farvand og ved Svalbard.  De mindre skibe Ocean Laura og Ocean Freja, er de eneste af skibene, der kan gå ind til Nexø.

– Men det er sjældent, de gør det, for vi må jo ikke fiske i Østersøen mere, så de fisker i Nordsøen og Skagerak.

Nu fylder du 70 og har arbejdet med fiskeriet siden du var 17, har du ikke planer om at slappe af?

– Det har jeg ikke tid til nu! Det må komme lidt senere, så nej, jeg har ingen planer om at stoppe foreløbig.  Jeg er stadig med, men så hurtigt vi kan, skal Daniel (Barslund) være den, der fremover repræsenterer os i de forskellige selskaber, og det er vi kommet rimelig langt med.  Men samtidig med er han også ved at blive indført i fiskeridelen af virksomheden og har blandt andet sammen med mig lige været i Canada og hilse på alle vores partnere, og i Bruxelles til EU Grønlandsforhandlinger, så han har rigeligt at se til, men sådan er det jo, når man skal have 50 års erfaring kogt ned på et par år eller tre, så bliver det lidt hektisk.

Har du sat nogen deadline for, hvornår generationsskiftet er fuldt gennemført?

– Nej, det har jeg ikke. Altså jeg har partnere, der har rundet de 80 år, og de er stadig aktive. Man kan jo ikke tillade sig som den yngste at træde ud så…

Generationsskiftet giver mere tid til at engagere sig i de selskaber, koncernen har investeret i.

– Vi er måske blevet bedre forretningspartnere, før var vi måske for meget passive. Tiden tillod ikke mere. Nu har vi valgt at sige at vi vil være mere aktive sammen med vores partnere for at hjælpe dem, der hvor de har behov for, så den del har vi opprioriteret.

Et ord er et ord

Har du givet håndslag på noget, så er du bundet af det, mener fiskeskipperen, og det er måske en lille udfordring i det igangværende generationsskifte. Han har altid drevet virksomhed ud fra gentleman agreement princippet. Det er først i nyere tid, at aftaler bliver nedfældet på papir.

– Med mine ældste forretningspartner har vi har ingen skriftlige aftaler overhovedet. Vi har bare en mundtlig aftale. Det har fungeret i 40 år til næste år.

Hvorfor er det en god måde?

– Hvis du har givet et håndslag på en samarbejdsaftale, så er du bundet af den. Det er du selvfølgelig også af en skriftlig aftale, men hvis folk bliver uvenner og skal ned til at finde en skriftlig aftale frem, så er det mange gange den, der har den bedste advokat, der får ret. Og det er det jo ikke, hvis det er to personer, der har siddet overfor hinanden og sagt, at sådan gør vi. Jeg synes det binder mere, end hvis det er en skriftlig aftale. Hvis to advokater læser det samme stykke papir så kan de godt udlede totalt hver sin ting af det.

Det tror du stadig på?

– Ja, men jeg kan også se, at idag er det nødvendigt med skriftlige aftaler, når man skal give det videre til næste generation.

Det vil være lidt naivt at tro, at det kan foregå på mundtlige aftaler. Idag er der også flere indover, og selskaber kan jo ikke indgå en mundtlig aftale. Banken skal jo også være med, og med vores store partnere ligger der 10 års joint venture aftaler. De fleste af aftalerne har vi dog ikke haft oppe af skuffen igen.

Bornholm er ikke kun en turistø

Bornholm er en turistø, men ikke kun det, mener Ocean Prawns direktøren.

– Det er altså produktionsvirksomhederne, der tjener de fleste penge. Nogle gange tror man, at hele øen lever af turisme, men det gør vi altså ikke. I gamle dage levede vi af fiskeri, men det gør vi så desværre heller ikke mere, må vi erkende. Det er en uddøende race.

Hvad skal Bornholm satse på?

– Produktion og turisterhvervet. Fødevarer og industri. Hele metalindustrien, og landbruget. Det er dem, vi skal satse på, medmindre nogen får den gyldne ide til, hvordan vi får vendt turismen til at være helårs.

Hvad tænker om det, du selv har nået?

– Det er jeg glad for og godt tilfreds med, det skal da ikke være nogen hemmelighed.

 

 

Familien betyder alt

Rejetrawlere, fangstkvoter og regnskaber kan komme til at vente, hvis der er bud fra børnebørnene.

Fire af dem er der, og de gør direktøren blød i knæene.

– Familien har sådanset været det primære gennem hele mit liv. Det primære har været at sikre et godt grundlag for hele familiens fremtid, og det bliver jo ikke mindre, når man så også får børnebørn. Nu har jeg mere tid, end jeg havde, dengang jeg selv havde børn, så det nyder jeg meget. Hvis jeg er så heldig, at de spørger, om jeg vil hente børnene i børnehaven eller pasningsordningen, så skal jeg nok sørge for det.

Min søster og mor bor også Svaneke.

Hvor meget arbejder du i hverdagen? 

– Det er meget forskelligt, men jeg bruger mange timer. Det hænger også sammen med, at når vi begynder at lukke for kontoret her, så åbner de først i Canada, så meget af det foregår om aftenen.

Kristian Barslund Jensen har endnu ikke haft tid til fritidsinteresser som eksempelvis golf

Du opfatter klart ikke dig selv som pensionist ?

– Nej, men det er også svært, når man godt kan lide det, man laver, så er det ikke en sur pligt at gå på arbejde hver dag. Tværtimod så er det spændende.