Foto: Berit Hvassum

Øjvind Hesselager: Er alle med til festen?

I weekenden låste jeg mig ind på Bornholms Tidende på et tidspunkt, hvor gangene lå tomme hen. Mens bornholmere myldrede rundt nede på gaden, måske optaget af travle gøremål op mod julen, gik jeg på opdagelse i huset i Nørregade i Rønne.

Bag en lukket dør oppe under taget fandt jeg de indbundne årgangsudgaver af avisen, der strækker sit spor helt tilbage til 1866. I øvrigt det år, hvor grundloven fra 1849 første gang blev revideret. Revisionen betød, at samfundets øverste lag genvandt noget af den magt, de lavere stillede ellers oprindeligt havde fået stillet i udsigt.

Synet af de gamle årgange fyldte mig med ydmyghed, eftertanke og stolthed: Jeg skal være chefredaktør for en hæderkronet avis, der gennem mere end halvandet hundrede år har bevidnet og beskrevet øens liv og udvikling.

Det er en opgave, jeg tager på mig med stor respekt for både avisen, øen og dens beboere. For Bornholms Tidende har en enestående og forpligtende kontrakt med Bornholms beboere om, at vi holder øje med øen og dens borgere. Noget er først sket, hvis det har stået i avisen, føler mange.  Intet er for småt – med mindre noget andet er større selvfølgelig.

Den kontrakt forpligter. Også i redigeringen. For vi kan selvfølgelig ikke fortælle alt. Og i den kommende tid skal vi på avisen ikke mindst drøfte dette spørgsmål: Hvad er det, vi skal dække, for at avisen bliver ved med at være væsentlig? Og hvordan skal vi dække? Og hvor? På papiret eller på nettet eller begge steder?

 

Når jeg ser det opsving, Bornholm i
disse år gennemlever, tænker jeg tit på,
om der er nogen, der ikke er med til festen
– men som vi vælger at overse. Nogen for
hvem, en konkursramt pølsemager f.eks.
ikke er en stor tragedie – for de havde ikke
råd til at købe hans pølser alligevel

 

Det har aldrig været vigtigere at lave en god avis. Den er en barriere imod al den digitale støj. Aldrig tidligere i historien har du haft adgang til så mange gratis oplysninger, der ikke har været udsat for journalistisk kontrol. Noget er sandt. Andet er ikke. Det er næsten umuligt for den enkelte at sortere i den fygende hvirvelvind af misformation og information.

Bornholms Tidende vil være garanten for, at det, du læser i avisen, er så efterprøvet, at vi udkommer med den bedst mulige version. Vi vil bestræbe os på at gøre læserne klogere, så I kan deltage i debatten på det mest oplyste grundlag.

Og vi vil selvfølgelig også underholde og slå en skævert. Vi skal opfange det, I er optagede af – men også det, øjet er blindt for.

Når jeg ser det opsving, Bornholm i disse år gennemlever, tænker jeg tit på, om der er nogen, der ikke er med til festen – men som vi vælger at overse. Nogen for hvem, en konkursramt pølsemager f.eks. ikke er en stor tragedie – for de havde ikke råd til at købe hans pølser alligevel.

Misforstå mig ikke: Jeg er også imponeret over, at Bornholm så at sige danser på granitten – men danser alle med?

Nu tændes julelyset nede i gaden, kan jeg se. Måske er det lige nu, vi skal huske at dele ud af vores overskud og få dem nederst på stigen med. Det skal være mit julebudskab: Lad os give opmærksomhed til dem, der ikke altid gør opmærksom på sig selv. Lad os udvide festen lidt. Også når det ikke er jul.